Vil du være med til at sikre driften i landets største kommune inden for familieplejeområdet og trives du i at stå i spidsen for forhandling af kontrakter og vilkår for vores ansatte plejefamilier og understøtte familieplejekonsulenter og ledelse i administrative opgaver og systemer?

Så er jobbet som administrativ medarbejder i Familieplejen København måske noget for dig.

I Familieplejen København er vi 38 gode kolleger, som i forskellige funktioner arbejder med rekruttering, matchning og pædagogisk supervision af plejefamilier. Vores fælles mål er, at flere børn og unge kan profitere af at bo i en familiepleje.

Vi har høje ambitioner i Familieplejen og ønsker kolleger med høj faglighed og en positiv tilgang.

Vi forestiller os, at du:

  • har administrativt flair og fx en socialfaglig baggrund eller uddannelse
  • har erfaring med offentlig administration og/eller har kendskab til anbringelsesområdet
  • er engageret med stærke samarbejdsevner og har gode formidlingskompetencer
  • er udadvendt, imødekommende og har mod på at være del af en mindre enhed i en stor kommune
  • kan håndtere krydspres og udvise handlekraft
  • sætter pris på faglig udvikling
  • er dygtig til at koordinere, prioritere og tage initiativ
  • arbejder struktureret og stabilt
De væsentligste opgaver
Din primære opgave er forhandling af kontrakter og øvrige vilkår for vores plejefamilier. Det betyder, at du fastsætter vederlag for plejeopgaven i overensstemmelse med Københavns Kommunes retningslinjer og det foregår i tæt samarbejde med Borgercenter Børn og Unges myndighedsenheder.

Arbejdet består i, at:

  • skabe det nødvendige overblik og grundlag for en faglig og respektfuld forhandling
  • analysere og vurdere behov, og omsætte det i vederlag og vilkår
  • skriftligt og mundtligt formidle og redegøre for vurderinger
  • samarbejde med kolleger i myndighed og plejefamilierne
  • varetage hele den administrative proces omkring kontraktindgåelse
Herudover skal du:

  • administrere tilmelding og afholdelse af lovpligtige kursusforløb for plejefamilier. Du vil blive tovholder på registrering af plejefamilier, og i tæt samarbejde med familiepleje- og netværkskonsulenter skal du sikre, at plejefamilierne bliver tilmeldt og gennemfører de lovpligtige kurser
  • sørge for mødebooking i Outlook
  • diverse ad hoc-opgaver
Opgaverne vil variere, men du har sparring fra dygtige kolleger og bliver lært grundigt op. Du har mulighed for at arbejde hjemmefra, efter Københavns Kommunes gældende retningslinjer, med stor indflydelse på tilrettelæggelse af arbejdsopgaver.

Om Familieplejen København
Familieplejen København er Københavns Kommunes familieplejeorganisation. Vi er 38 medarbejdere, heraf er 27 familieplejekonsulenter, der primært varetager den daglige kontakt til de ca. 400 plejefamilier, som Familieplejen samarbejder med. Herudover er vi en stab og 3 ledere.

Som arbejdsplads er Familieplejen København kendetegnet ved en åben og anerkendende atmosfære samt et stærkt fagligt miljø, der aktivt opsøger ny viden og udvikling. Vi løfter i flok, hjælper hinanden og lægger vægt på at være en familievenlig arbejdsplads.

Familieplejen København er fysisk beliggende i København Ø.

Løn- og ansættelsesforhold
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til kvalifikationer og gældende overenskomst mellem kommunen og den relevante faglige organisation.

Den gennemsnitlige arbejdstid er 34 timer ugentligt, men har du ønsker om andet timeantal kan det imødekommes inden for 30-37 timer.

Vi ønsker stillingen besat pr. 1. august 2024.

Der vil blive indhentet straffe- og børneattest samt referencer i forbindelse med ansættelsesprocessen.

Yderligere information
Hvis du har spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte specialist Nina Dorph på 2142 2669 eller leder af Familieplejen Helle Trier på 5162 5092 (send sms for at aftale opkald). Du kan også læse om os på https://familieplejen.kk.dk/ og på vores side på Facebook.

Søg via linket senest onsdag den 5. juni 2024
Vedhæft en motiveret ansøgning, cv og dokumentation for din uddannelse

Vi forventer at afholde jobsamtaler mandag d. 17. juni 2024.

Om Borgercenter Børn og Unge
Borgercenter Børn og Unge (BBU) understøtter børn, unge og deres familier i vanskelige perioder af deres liv. Vi modtager og behandler underretninger fra borgere og professionelle, der er bekymrede for et barns trivsel, ligesom familier med behov for støtte selv kan henvende sig. Vi har forskellige tilbud til målgruppen, herunder dagbehandlingstilbud, døgninstitutioner og forebyggende tilbud som fx gadeplansarbejde. BBU samarbejder med skoler og institutioner og arbejder med kriminalitetsforebyggelse. Det er vores opgave at understøtte en barndom med trivsel og tryghed, at forebygge omsorgssvigt og at give udsatte børn og unge et godt fundament for voksenlivet. Se mere om vores arbejde, og hvordan vi hver dag gør en forskel på www.socialjob.kk.dk.

Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex