Trives du i et miljø, hvor du kan arbejde selvstændigt, men samtidig være en del af et fagligt stærkt fællesskab? Kan du lide at arbejde med korte rådgivende forløb for sygemeldte? Og vil du gerne være en del af et erfarent tværfagligt sundhedsteam og samtidig arbejde helt tæt på den beskæftigelsesrettede indsats.

Kan du svare ja til de spørgsmål, håber vi, at du vil søge den ledige fuldtidsstilling i Sociallægeinstitutionen, Aarhus Kommune. Stillingen er til besættelse pr. 15. august 2024 eller snarest derefter. Der er tale om et barselsvikariat, 37 timer om ugen.

Om jobbet:
Psykologens kerneopgave er at understøtte den beskæftigelsesfaglige indsats for sygemeldte borgere med f.eks. stress, angst, depression, belastningsreaktion og udbrændthed.

Vi lægger særligt vægt på, at du har gode samarbejdsevner, og at du befinder dig godt i et tæt samarbejde med jobkonsulenter, virksomhedskonsulenter og fastholdelseskonsulenter. Vi lægger ligeledes særligt vægt på, at du er fleksibel, samt at du er positiv og bidrager til et godt arbejdsmiljø til kolleger og til ledelse på tværs af afdelinger og centre.

Arbejdsopgaver, heriblandt men ikke udtømmende:

  • Individuelle vejledningsforløb bestående af 1-3 borgersamtaler – psykoedukation/stresscoaching i et beskæftigelsesperspektiv.
  • Faglig sparring med jobkonsulenter, virksomhedskonsulenter og fastholdelseskonsulenter.
  • Fællesmøder med borger sammen med jobkonsulent, virksomhedskonsulent eller fastholdelseskonsulent.
  • Fællesmøder med borger, f.eks. sammen med samarbejdspartnere eller på borgerens arbejdsplads.
  • Journalisering i fagsystem.


Din profil:
Vi vægter, at du:

  • Er uddannet psykolog og har relevant erfaring med målgruppen.
  • Har erfaring med at koble sundhedsfaglig erfaring med den beskæftigelsesrettede indsats for sygemeldte borgere.
  • Er god til at understøtte progression, så borgeren hurtigst muligt bliver arbejdsdygtig igen.
  • Har en fleksibel tilgang til opgaveløsningen, og at du er optaget af at se muligheder frem for begrænsninger.
  • Deltager aktivt i at være med til at løfte i flok og at skabe resultater.
  • Tager medansvar for at omsætte Aarhus Kommunes beskæftigelsespolitiske mål til handling.
  • Evner at arbejde i en politisk styret organisation, hvor ny lovgivning ofte stiller krav til omstillingsparathed, højt fagligt niveau og fleksibilitet.


Derfor skal du vælge os:
Vi tilbyder:

  • Indgående kendskab til og forståelse for samspillet mellem sundhedsfaglig og beskæftigelsesfaglig indsats i kommunalt regi.
  • Supervision ved specialist i psykoterapi
  • Spændende og meningsfuldt arbejde med sygemeldte borgere.
  • At du bliver en del af en arbejdsplads, hvor vidensdeling vægtes højt.
  • Et højt fagligt miljø med mulighed for faglig udvikling.
  • Dygtige og engagerede kollegaer.

Du vil blive ansat i Sociallægeinstitutionen, hvor du vil blive kollega med bl.a. andre psykologer, læger og fysioterapeuter. Samtidig vil du primært have din daglige gang i Center for Job og Arbejdsfastholdelse, hvor du vil have jobkonsulenter, virksomhedskonsulenter og fastholdelseskonsulenter som kollegaer.
Sociallægeinstitutionen og Center for Job og Arbejdsfastholdelse er begge en del af driftsområdet Job, Sundhed og Ydelse i Magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelse i Aarhus Kommune.

Ansættelsesstedet er Vejlby Centervej 52, 8240 Risskov.


Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst mellem KL og Dansk Psykologforening. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer.

Ugentligt timetal: Fuldtid

Der er tale om en tidsbegrænset stilling (barselsvikariat) med start den 15. august 2024

Hvis du vil vide mere:
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Sociallægeinstitutionen v/afdelingsleder Marie Hindø Østergård på tlf. 89 40 30 93 eller Center for Job og Arbejdsfastholdelse v/afdelingsleder Kathrine Ditlev Lund på tlf. 41 87 41 93.

Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.

Ansøgningsfrist: 09-06-2024

Vi forventer, at ansættelsessamtaler afholdes torsdag den 20. juni 2024.

Om os
Sociallægeinstitutionen er Aarhus Kommunes konsulent- og udviklingsafdeling på det sundhedsfaglige og samfundsmedicinske område. Sociallægeinstitutionen har til opgave at bidrage til, at borgere, der er syge, eller har komplekse bio-psyko-sociale problemstillinger, støttes og bringes hurtigst muligt tilbage til højst mulige funktionsniveau. Sociallægeinstitutionens mission er at bidrage til at udvikle funktionsevnen for de borgere i Aarhus Kommune, der har et behov, og hjælpe til forbedring af borgernes muligheder for at leve et godt, deltagende liv i samfundet. Herunder skal Sociallægeinstitutionen medvirke til at hjælpe borgerne tættest muligt på arbejdsmarkedet eller evt. uddannelse.


Center for Job og arbejdsfastholdelse har omkring 120 ansatte fordelt på fire afdelinger – tre afdelinger for sygemeldte fra beskæftigelse og én afdeling for sygemeldte fra ledighed. Du vil blive forankret i den ene afdeling. CJA har et stærkt beskæftigelsesfokus i samarbejdet med den sygemeldte, sætter borgeren i centrum for indsatsen og arbejder målrettet med at understøtte den sygemeldte i at deltage aktivt og tage ansvar for sin tilbagevenden til arbejdsmarkedet.
Vi er optagede af at udvikle og kvalificere den virksomhedsrettede indsats for sygemeldte borgere via kommunens virksomhedsstrategi, som er den styrende strategi i vores daglige arbejde.
Du kan læse mere om Aarhus Kommunes beskæftigelsespolitik og vores virksomhedsstrategi på vores hjemmeside her.


Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.

Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

09-06-2024

Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex