Vil du være vores nye mediegrafikerelev?
Vi søger en motiveret og engageret mediegrafikerelev til KK Design i Københavns Kommune med start den 2. september 2024.

KK Design er Københavns Kommunes designbureau. Vi består af ni grafiske designere, to projektledere, en mediegrafikerelev og en kreativ leder og teamleder. Vi arbejder med alle former for grafisk design til kommunens eksterne og interne kommunikation. Fra udvikling af visuelle identiteter og koncepter til større kampagner – til layout af små foldere, flyers og politisk prioriterede strategier og planer. Rådgivning, sparring og kvalitetssikring er også en del af vores hverdag.

Vi tilbyder

  • en alsidig uddannelse indenfor det grafiske fag, inklusive en personlig uddannelsesplan, som vi løbende følger op på sammen
  • en arbejdsplads, hvor vi hver dag arbejder med meningsfuld kommunikation
  • samarbejde med engagerede og fagligt stærke kolleger
  • oplæring i processen fra idé til færdig tryksag, inklusive produktionsstyring
Vi forventer, at du

  • har afsluttet dit grundforløb på mediegrafikeruddannelsen
  • har lyst til at udforske det grafiske fag og vil dele din faglighed med os
  • har lyst til og flair for kunderelationer – erfaring fra servicefag er en fordel
  • formår at have en god og konstruktiv kundekontakt både mundtligt og skriftligt
  • har en positiv tilgang til samarbejde, er konstruktiv og kan tage initiativ
  • kan tage ansvar for egen læring og tage medansvar i KK Design
  • forholder dig til de opgaver, du bliver stillet, og kan strukturere din tid
Hvor i København?
Den praktiske del af uddannelsen foregår hos KK Design, Økonomiforvaltningen, Københavns Rådhus, Rådhuspladsen i København V.

Løn- og arbejdsforhold
Arbejdstiden er 37 timer om ugen, og dine løn- og ansættelsesforhold er i henhold til gældende overenskomst for grafisk beskæftiget personale:

  • under 25 år = 1.år; 14.136,64 kr. pr. måned/ 2.år; 15.831,50 kr. pr. måned
  • over 25 år = 23.965,08 kr. pr. måned
Info og kontakt
Du kan læse meget mere om Økonomiforvaltningen og Københavns Kommune på www.kk.dk og om selve elevdelen på www.uddannelse.kk.dk. På www.design.kk.dk kan du se Københavns Kommunes designguide.
Du er også velkommen til at ringe til KK Design, hvis du har konkrete spørgsmål. Kontakt teamleder Nikolaj Knop på 2927 6498.

Vedlæg din portfolio som pdf eller inkluder link til online version i din ansøgning.

Søg via linket senest søndag den 9. juni 2024
Til ansættelsessamtalerne vil du møde to fra KK Design og en fra Uddannelse København. 1. samtale vil vare ca. 20-30 min. Hvis du går videre i forløbet, vil du blive bedt om at besvare en case ifm. 2. samtale.

Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex