Category:
Manufacturing

Har du en baggrund som maskinmester eller -ingeniør eller tilsvarende? Brænder du for at optimere anlæg – og kunne du tænke dig at være med til design af nye anlæg? Har du viden om og interesse for større utilityanlæg, som har direkte påvirkning på vores produktion? Og vil du bidrage til, at vores patienter til stadighed har tilgang til vores medikamenter på markedet?

Hvis ja, så har vi lige jobbet til dig!

Jobbet

Som procesansvarlig for et utilityanlæg skal du sikre, at produktionsudstyret til enhver tid er i acceptabel stand og dermed er klar produktion. Der vil indgå en oplæringsperiode, hvor den nuværende procesansvarlige løbende vil overdrage ansvar til dig.
Det er vigtigt, at du er god til at forstå processer og se sammenhænge, da du vil deltage i problemløsning og kvalifikation af udstyr.

Du vil skulle varetage følgende opgaver:


• Systematisk problemløsning, herunder udtræk af data fra processtyresystemet
• Ændringsansøgninger, herunder protokol og afrapportering af ændringssager
• Planlægning af vedligehold på anlæg, herunder lovpligtige eftersyn og inspektioner
• Periodiske systemevalueringer
• Vurdering af og medvirke til optimalt vedligehold, herunder bidrage til oprettelse af vedligeholdelsesplaner, BOM lister mm.
• Support og samarbejde på tværs af organisationen på tværs af support-, vedligeholdelses- og drift-teams

En stor del af dit arbejde vil omhandle problemløsning ved hjælp af LEAN-værktøjer, optimeringer af udstyr og processer samt at sikre, at vores anlæg er sikkerheds- og miljømæssigt forsvarlige. Vi har en høj faglighed og sætter hver dag en ære i at levere den bedst mulige kvalitet.

Kvalifikationer

For at få succes i denne rolle, forventer vi, at du har:


• En teknisk baggrund som maskinmester, maskiningeniør eller tilsvarende teknisk uddannelse, gerne med erfaring i drift og vedligehold af utilityanlæg
• En skarp analytisk sans og systematisk tilgang, som gør, at du leverer opgaver til tiden i rette kvalitet
• Erfaring med at overholde myndigheder og leverandøreres krav og besidder evnen til at kunne indordne dig herefter
• Erfaring med at arbejde med ændringsansøgninger, kravspecifikationer og test
• Erfaring med SAP eller lignende ERP-systemer

På et personligt niveau er du resultatorienteret, ansvarsfuld og dedikeret til dit arbejde. Du er god til at planlægge, og du sætter en ære i at føre opgaver fremad og overholde deadlines. Vi værdsætter også, at du er en holdspiller, og at du kan motivere andre omkring dig. Tilgå opgaverne med nysgerrighed og humor. Det er også vigtigt for os, at du har en åben og udadvendt attitude.

Om Afdelingen

M2 Fermentation er en gæringsfabrik i Kalundborg, som producerer hovedparten af de diabetesprodukter, som Novo Nordisk afsætter på verdensmarkedet. I afdelingen er vi ca. 170 dedikerede medarbejdere, der hver dag arbejder på at drifte, optimere og udvikle vores processer og udstyr. Vi er midt i en spændende fase, hvor en ældre fabrik løbende bliver moderniseret, samtidig med at vi skal øge kapaciteten. Det skaber et unikt miljø præget af spændende udfordringer og optimeringsopgaver.

Du vil indgå i Black Utility-teamet, som drifter, vedligeholder og optimerer køle-, ventilations- og ammoniakanlæg, og som leverer til flere forskellige fabrikker på site Kalundborg. I teamet er der både håndværkere, maskinmestre og ingeniører, hvorfor det forventes, at du har gode samarbejdsevner.

Om Novo Nordisk


I Novo Nordisk er det dine evner, dit engagement og dine ambitioner, der hjælper os med at forbedre mange menneskers liv. Til gengæld får du muligheden for at arbejde sammen med talentfulde kolleger og en lang række muligheder for professionel og personlig udvikling.

Kontakt


Hvis du vil vide mere om stillingen, kontakt Laus Buch Nielsen på +45 3448 7624.

Deadline


31. Maj 2024. Upload venligst et motiveret CV, dine eksamenspapirer m.v. hurtigst muligt, da der løbende holdes samtaler.

Vi forpligter os til en inkluderende rekrutteringsproces og lige muligheder for alle vores jobansøgere.

Hos Novo Nordisk erkender vi, at det ikke længere er godt nok at stræbe efter at være den bedste virksomhed i verden. Vi er nødt til at stræbe efter at være den bedste virksomhed for verden. Og vi ved, at dette kun er muligt med talentfulde medarbejdere, der bidrager med forskellige perspektiver, baggrunde og kulturer. Vi forpligter os derfor til at skabe en inkluderende kultur, der fejrer den mangfoldighed vores medarbejdere repræsenterer, patienterne, og de samfund vi opererer i. Sammen ændrer vi liv.