Kunne du tænke dig at arbejde med strategisk udvikling af arbejdsstyrken i Børn og Unge i samarbejde med gode kolleger, uddannelsesinstitutioner samt de faglige organisationer?

Målet er at sikre, at Aarhus Kommune har tilstrækkelig og kvalificeret arbejdskraft. Særligt Børn og Unges dagtilbud står over for aktuelle udfordringer med at tiltrække og fastholde pædagoger og pædagogiske assistenter til at udføre helt centrale kerneopgaver. Vi har rigtig mange spændende indsatser i gang, og dem skal du være med til at udvikle og implementere. Stillingen er en fast stilling på 37 timer.

ORGANISATIONEN

I Børn og Unge er vi ca. 14.000 medarbejdere. Vi har en forvaltning, som understøtter vores ledere i hhv. skole, dagtilbud og klub med at levere god ledelse, indsatser for børn og unge samt sikker drift. Hver dag tager vi hånd om 65.000 børn i dagtilbud, skoler, fritidstilbud, specialskoler samt i sundheds- og tandplejen.

Personale, hvor denne stilling er placeret, er en del af Forvaltningen for Pædagogik, Organisation og Sundhed, der er en stabsfunktion, der understøtter Børn og Unges ledere, herunder det politiske niveau.

Du bliver en del af et team på 4 medarbejdere, som arbejder med at sikre den fremtidige arbejdskraft i Børn og Unge. Du vil indgå i en afdeling bestående af 18 kompetente kolleger, med specialistviden inden for deres område, hvilket medfører en dagligdag med meget høj grad af faglig sparring. I Personale er vi optagede af at skabe et psykologisk trygt samarbejdsklima, med fokus på at være et lærende fællesskab, hvor vi deler det ufærdige, og hvor feedback og faglige input fra kolleger er naturlige og kærkomne ”forstyrrelser” i det daglige samarbejde. Du refererer til kontorchefen for Personale, Birgitte Lykke.

I Børn og Unge samarbejder vi tæt med VIA, SOSU Østjylland samt KL og Forhandlingsfællesskabet, og de faglige organisationer omkring den fælles udfordring vi har i forhold til at få uddannet personale til vores daginstitutioner, så vi sikrer, at vi har den rigtige kvalitet i vores tilbud, bæredygtige arbejdspladser og de bedste rammer for læring og trivsel hos børnene.

Vi er optagede af, at flere medarbejdere går op i tid, og at flere medarbejdere får lyst til at blive lidt længere, inden de går på pension. Derfor afprøver vi også forskellige måder at tilrettelægge arbejdstiden, så vi når i mål med, at der er flere hænder hos børnene.

DINE OPGAVER VIL PRIMÆRT BESTÅ AF:

  • At sikre fremdrift på de vedtagne indsatser ift. tiltrækning, fastholdelse og opkvalificering af pædagogisk personale sammen med kollegerne i teamet
  • Formidling af budskaber omkring de vedtagne indsatser ift. lederne i Børn og Unge
  • At skabe følgeskab og engagement til indsatserne
  • Deltagelse i tværgående arbejdsgrupper omkring indsatser for fastholdelse og opkvalificering af pædagogisk personale i dagtilbud (0-6 års området)
  • Udvikling og udarbejdelse af ledelsesInformation, indstillinger og afrapporteringer til øverste ledelsesniveau
  • Betjening af rådmand og direktør i form af taleskrivning, notater mv.

UDDANNELSESBAGGRUND:

Du har en relevant akademisk uddannelse som Cand. Soc. i Uddannelsesvidenskab, Cand. Scient. Pol. eller lignende og meget gerne erfaring med at samarbejde med uddannelsesinstitutioner. Det er et krav, at du har forståelse for både tal og mennesker i en kompleks politisk ledet organisation.

VI LÆGGER VÆGT PÅ, AT DU:

  • er imødekommende, og har gode samarbejdsevner
  • har en åben og projektorienteret tilgang til arbejdsopgaverne
  • er initiativrig, og kan arbejde selvstændigt, struktureret og systematisk
  • er fagligt skarp og gode skriftlige og mundtlige kommunikationsevner
  • kan skabe overblik over og analysere store data- og informationsmængder
  • er udviklings- og løsningsorienteret med en åbenhed over for udfordringer og nye opgaver
  • har kendskab til og organisatorisk forståelse for at navigere i en offentlig, politisk styret organisation

Du er engageret og motiveres af fagligt udfordrende opgaver. Du har en struktureret arbejdsform, og du sikrer på egen hånd, at opgaverne bliver løst til tiden. Herudover besidder du et godt humør, en høj arbejdsmoral og en god holdånd, som medvirker til, at afdelingen kan bidrage til et velfungerende samarbejde såvel centralt som decentralt.

BØRN OG UNGE TILBYDER

  • Et attraktivt, udviklende og alsidigt job med stor selvstændighed og afveksling i opgaverne
  • Engagerede kolleger, som vægter faglig sparring og samarbejde højt, og som har en uhøjtidelig, åben og respektfuld omgangstone
  • Muligheden for selv at sætte præg på dine arbejdsopgaver

Du får et spændende og udfordrende job i en organisation, hvor børn og unge er i centrum. Derfor er det væsentligt, at du motiveres af at skabe gode løsninger, der gør en forskel for byens børn og unge.

Organisationen er i en betydelig udvikling som betyder, at der løbende kommer nye spændende udfordringer for Personaleafdelingen. Du får således gode muligheder for personlig og faglig udvikling. Samtidig får du en bred kontakt til organisationens enheder og øvrige samarbejdspartnere.

LØN OG ANSÆTTELSE

Der er tale om en fast stilling på 37 timer om ugen med tiltrædelse pr. 12. august 2024 eller evt. før. Løn- og ansættelsesvilkår forhandles efter overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.

ANSÆTTELSESPROCES

Ansøgning og bilag skal oploades i Aarhus Kommunes rekrutteringssystem, og skal være Børn og Unge i hænde senest den 27. maj 2024 kl. 12. Ansættelsessamtaler forventes afholdt hhv. den 7. juni 2024 (1. samtalerunde) og den 12. juni 2024 (2. samtalerunde). Find link til den elektroniske ansøgning på aarhus.dk/job. Klik på ”Ansøg” for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.

KONTAKT:

Har du spørgsmål til stillingens indhold, er du velkommen til at kontakte kontorchef Birgitte Ø. Lykke tlf. 41 86 46 70 / e-mail: biroly@aarhus.dk

Der vil blive indhentet børne- og straffeattest og ansættelse sker under forudsætning af, at attesterne ikke viser, at du er uegnet/uværdig til stillingen. Du kan læse mere her om hvordan vi behandler dine oplysninger her.


Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.

Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex