Vuggestuepædagog til fuldtidsstilling til Børneinstitution Institution Højby-Hjallese, Børnehuset Bjørnemosen
Børneinstitution Højby Hjallese består af børnehusene Bjørnemosen, Bolden, Brobækken, Skovløkken og Mælkebøtten.
Beskrivelse af Børnehuset Bjørnemosen
Bjørnemosen er en integreret daginstitution, men består af to huse, et børnehavehus normeret til 50 børn, og et vuggestuehus normeret til 36 børn. Bjørnemosen er desuden kendetegnet ved at være ressourcebørnehus med tre pladser til børn med særlige behov.
Dagligdagen tilrettelægges med forskellige aktiviteter efter det enkelte barns niveau og med udgangspunkt i de pædagogiske læreplaner. Vores huse er indrettet i læringsmiljøer, der understøtter børnenes læreprocesser.
Vi arbejder ud fra et anerkendende børnesyn med fokus på kerneopgaven, formuleret som:
”Med barnets tarv i centrum, at understøtte barnets dannelse igennem leg og læring”.
Om dig
Faglige kvalifikationer og kompetencer:
- Vi søger en pædagog, der er godt fagligt funderet, og for hvem barnets perspektiv er i centrum.
- Du skal være fagligt visionær, dynamisk, fleksibel og engageret, samt gerne have erfaring med arbejdet med inklusion.
Vi søger at skabe en ramme, hvor børnene føler tryghed og omsorg, så de er bedst muligt rustet til at møde livet med lyst til læring.
Derudover er det vigtigt, at du som medarbejder:
- Har en høj faglig standard, hvor du tydeligt tager udgangspunkt i barnets tarv og perspektiv
- Kan omsætte faglige refleksioner til konkret pædagogik i dagligdagen
- Er en synlig pædagog for både børn og voksne
- Møder den enkelte, uanset om det er børn, kolleger, forældre eller andre samarbejdspartnere, ud fra et anerkendende perspektiv
- Udviser stor ansvarlighed i forhold til opgaveløsningen og de besluttede aftaler
- Kan strukturere din dagligdag med børnene, så der sker meningsfuld læring med og for børnene
- Sætter din egen faglighed i spil, er fagligt opsøgende og reflekterende i forhold til din egen praksis
- Er positiv og anerkendende i din væremåde og kommunikation
Vi har brug for en pædagog med interesse for musik og udeliv, men som også kan favne bredt omkring andre pædagogiske aktiviteter.
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.
Vil du vide mere?
Vil du vide mere om børnehusene, så se Børneinstitution Højby-Hjalleses hjemmeside, og har du faglige spørgsmål kan disse rettes mod daglig pædagogisk leder Kenneth Nygaard enten på mail kwn@odense.dk eller via telefon 63 75 08 85.
Du er meget velkommen til at komme på besøg for at se vores dejlige børnehus, og aftale herom kan laves ved at kontakte Kenneth Nygaard på ovenstående telefonnummer eller mail.
Det praktiske
Ansøgningsfristen er fredag den 24. maj 2024. Samtaler forventes afholdt i uge 22.
Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex