Små grupper og god normering

Pædagog til 16 børn og fagligt stærkt hus
Stærk faglighed og mange voksne søger dig

En af vores dygtige pædagoger har valgt at læse videre og vi har derfor brug for en ny pædagog, til at træde ind i et stærkt hus med gode normeringer.
Bondebyens Børnehave er et hus med historie og en stærk faglig identitet
Vi er ét af få tilbud i kommunen, der kun modtager børnehavebørn, og har gennem mange år haft ressourcegruppe hos os.
Vi er et hus med plads 57 børn, heraf 3 inklusionspladser, 10 ressourcepladser, og 15 pædagoger, 1 leder, 1 sosuchef (med pædagogtimer), 2 medhjælpere, 1 pædagogisk assistent og 1 pædagogstuderende. Vi kan derfor bryste os af at vi har en andel på 75% pædagoger i grupperne.
Den gruppe vi søger til, har 15 almenbørnehavepladser og udover dig er der en uddannet pædagog og en pædagogisk assistent på stuen.

Vi er fysisk placeret i en ældre charmerende villa midt i det gamle Lyngby, hvilket giver mulighed for både at bruge kulturelle tilbud helt tæt på, og samtidigt besøge de grønne områder, vi også er beriget med.

Vi er en gruppe af mennesker, der vægter forskellighed højt og som har stor respekt for hinanden og vores børn.
Vi tror på samarbejdet, fagligheden og på at vi kan løse det meste, når vi bruger hinanden. Uden at virke højtidelig kan man tale om en særlig ånd, der mærkes på mange måder.
Vi er glade for at have mulighed for at kunne invitere yderligere ind i dette.

Stillingerne er på 34-37 timer efter aftale. Heraf er 1,25t ugentligt taget ud til p-møder, forberedelse osv. Der er mulighed for tiltrædelse i perioden 1/6-1/8. Vores åbningstid er 7.00:17.00 (dog til 16 om fredagen) og det forventes, at du kan arbejde i hele dette tidsrum.Vi tilbyder dig
  • ambitiøse og engagerede kollegaer, der forstår vigtigheden af samspillet mellem det almene og det specialiserede
  • et tilbud med et højt fagligt niveau og et ledelsesteam, som med uformel daglig sparring understøtter dette
  • en grundlagt organisering omkring arbejdet, der skaber fokus på det væsentlige og rum for at kunne raffinere/forbedre løbende
  • et hus der arbejder mod fælles mål, på differentierede måder
  • et team med humor og god stemning, hvor vi gerne vil hinanden i det faglige møde
  • et hus der arbejder mod fælles mål, funderet på et fælles menneskesyn/børnesyn på differentierede måder
  • et skønt lokalområde med masser af natur
  • ugentligt stuemøde
  • faglig udvikling
  • ca. 60 timer til forberedelse og møder om året
Du
  • er fagligt nysgerrig og har pædagogiske ambitioner med dig selv, børnene og arbejdspladsen
  • tænker kreativt og nyt i at finde svar på børnenes udfordringer
  • er nærværende i relationen. Du formår at skabe den nødvendige tryghed der skal til for at børn tør tage skridt og bevæge sig ud i verden
  • er respektfuld og ligeværdig i dit møde med de mennesker, der er omkring dig. Det være sig børn, kollegaer, forældre og andre samarbejdspartnere
  • kan fornemme din egen placering i et rum, og forstår dig på samspillet mellem børn og voksne
  • forstår at oversætte og implementere læreplanstemaerne i et legende rum med børn.

Kontakt meget gerne souschef Lasse Lund Elmer på telefon 20 52 80 80, mail: lasel@ltk.dk for mere info eller en rundvisning.

Ansættelsesforhold
34 til 37

Tiltrædelse
1. juli 2024

Arbejdssted
Bondebyens Børnehave

I Lyngby-Taarbæk bliver du del af et stærkt fagligt fællesskab med høje ambitioner i en organisation med ca. 4.000 medarbejdere, der alle arbejder med det fælles mål – at skabe værdi for borgere og erhvervsliv. Vi lægger vægt på god ledelse, trivsel, faglige og personlige udviklingsmuligheder, kreativitet og nytænkning samt balance mellem arbejdsliv og fritidsliv. Vi ser mangfoldighed som en ressource og værdsætter, at medarbejdere hver især bidrager med deres særlige baggrund, personlighed og evner.

Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex