Har du et stort servicegen, og er du skarp til at levere et vigtigt budskab igennem telefonen? - så har vi muligvis studiejobbet til dig.  

Hos P. Christensen søger vi en ny kollega, til at varetage kundetilfredshedsundersøgelser på vores eftermarked. Som vores nye studentermedhjælper vil din primære arbejdsopgave være at følge op på og ringe til vores kunder, der har fået tilsendt et spørgeskema, men endnu ikke besvaret det. Det er derfor vigtigt, at du formår at møde vores kunder i øjenhøjde og skabe en god relation over telefonen. Samtidig er det vigtigt, at du motiveres af at sikre, at vi opnår en god kundetilfredshed fra vores kunder. Vi sørger naturligvis for, at du får en grundig oplæring i processen og afdelingen.

Vi er en familieejet virksomhed gennem flere generationer, hvor vi alle brænder for at give branchens bedste kundeoplevelser. Du vil blive en del af en koncern, der har lokationer landet over, hvor du vil blive tilknyttet vores afdelingen i enten Kolding, Østerbro eller Aarhus. Hos P. Christensen er vi på en spændende vækstrejse, hvorfor der vil være gode muligheder for både faglig og personlig udvikling hos os.   

Stillingen vil være ca. 10 timer i ugen, og der er mulighed for at arbejde hjemmefra.

Vi søger dig som:  

  • Er udadvendt og sætter en ære i at yde en suveræn kundeservice med et "smil i stemmen" 
  • Er empatisk og tillidsskabende   
  • Har øje for detaljerne og kan lide at arbejde struktureret  
  • Interesse for biler er et plus, men ikke et krav  

Skal du med på holdet?  

Så søg stillingen hurtigst muligt. Ansættelsessamtaler afholdes løbende og stillingen kan søges indtil den rette kandidat er fundet.    

Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte Projektleder Joachim Saust på telefon 61652079.

Vi glæder os til at høre fra dig

Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex