Har du lyst til at arbejde med børn med vidtgående psykiske og fysiske funktionsvanskeligheder, herunder børn med multiple funktionsnedsættelser og børn med autisme?
Og kan du spotte udvikling og muligheder i selv de små ting?

Så er det dig, vi søger til vores KKFO på Øresundsskolen.

Om skolen
Vi er en specialskole, der ligger på Carl Nielsens Allé i København Ø. Vi har 115 elever fordelt på 13 klasser. Alle elever har vidtgående generelle indlæringsvanskeligheder og er i alderen 6-16 år.

Med høj faglighed, engagement og nysgerrighed har vi fokus på børnenes læringsmiljø og udvikling over hele dagen. Specialfritidsinstitutionen er en integreret del af Øresundsskolen. Pædagoger, lærere og pædagogmedhjælpere arbejder sammen i teams omkring den enkelte klasse i et arbejdsfællesskab. Ydermere vil du opleve et tæt tværfagligt samarbejde med ergoterapeuter, talehørekonsulenter, fysioterapeuter og psykologer, som har deres daglige gang på skolen.

Vi har fokus på det enkelte barns kompetencer og udviklingspotentiale, og vi arbejder med kommunikation på mange niveauer i en visuel struktureret hverdag.

Om vores KKFO
I KKFO'en har vi tilmeldt 92 elever og vores primære opgave er at skabe et godt børne- og ungdomsmiljø med interessante og motiverende aktiviteter alle ugens hverdage. I KKFO'en har vi åbent i tidsrummet kl. 07-16.30 hele året.

Som pædagog i vores KKFO starter børnetiden kl. 11.30, hvor du indgår i skoledagen og de planlagte undervisningsaktiviteter. Den primære KKFO-tid starter imellem kl. 13-15.00 alt afhængig af klassetrin. Du skal forvente tre-fire dage med arbejdstid til kl. 16.30.

I KKFO'en holder vi åbent i alle skoleferier, og her bestræber vi os på at give børnene dejlige og givende oplevelser, hvor vi tager på ture ud af huset, laver hyggelige aktiviteter på skolen fx holder påskefrokost, laver biograf eller holder hotdog-fest. Vi udnytter også rigtig gerne nærmiljøet, som vi både besøger på gåben, med tog eller på vores cykler.

Vi har brug for kolleger, der

  • er uddannet pædagog og har lyst til at arbejde inden for specialområdet med børn og unge
  • har lyst til at arbejde med alternative kommunikationsformer, fx TEACCH, Tegn Til Tale, PODD, visuel billedkommunikation, fast skema for eleverne m.m.
  • kan arbejde tværfagligt og periodevis alene omkring et barn
  • er initiativrige, rummelige, tydelige i deres kropssprog og pædagogiske handlinger
  • er gode til at igangsætte og fastholde pædagogiske aktiviteter
  • har et positivt livssyn, engagement, ansvarlighed og nærvær
  • kan spotte muligheder og udvikling i de små ting
  • har fokus på kerneopgaven og kan bevare overblikket i en travl hverdag, hvor vi hjælper hinanden på tværs af huset
  • deler pædagogisk viden og er nysgerrige på egen praksis
Vi tilbyder
Vi tilbyder en spændende arbejdsplads i et specialområde, der er i stor udvikling. Du kommer til at arbejde med en mangfoldig elevgruppe, engagerede, rummelige og dygtige kolleger og indgå i tæt samarbejde med barnets forældre.

I arbejdstiden er inkluderet understøttende undervisning, KKFO-tid, forberedelsestid, teammøder, kompetenceudvikling og elevplansskrivning. Du skal forvente, at der løbende hen over skoleåret vil forekomme aftenmøder til kompetenceudvikling og forældremøder.

Vi lægger vægt på at møde hinanden med et positivt sind og have en god, åben og involverende dialog i alle sammenhænge. Og vi sætter en ære i at skabe et godt og udviklende miljø for børnene.

Ansættelsesvilkår
Stillingerne ønskes besat hurtigst muligt eller den 1. juli eller den 1. august 2024. Stillingerne er på 32 timer om ugen. Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst. I forbindelse med ansættelserne indhenter vi børne- og straffeattest og tager referencer.

Mere information
Har du lyst til en rundvisning, så afholder vi åbent hus onsdag den 1. maj kl. 10-11.00 og den 14. maj kl. 15-16.00. Tilmed dig gerne via SMS på 2027 3386.
Du er også velkommen til at kontakte KKFO-leder Camilla Bøgeskov Hansen på 2027 3386, hvis du har spørgsmål. Du kan også læse mere om os på Øresundsskolens hjemmeside.

Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og uddannelsesbevis.

Søg via linket senest torsdag den 16. maj 2024
Vi afholder samtaler løbende.

Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex