Med fokus på velsmag og høj kulinarisk kvalitet udvikler Byens Køkken nye koncepter og opskrifter. Vi søger en ny kollega til vores administrative arbejdsfællesskab, der med pondus, smil og høj faglighed, vil udvikle sammen med os.

Brænder du for udvikling i en grad, så du hele tiden er opdateret på tidens madtrends? Er du forankret i den danske madkultur, men ikke bange for at flytte grænser? Kan du ikke lave en opskrift uden også at nærringsberegne og vurdere den? Bidrager du med selvfølgelighed ind i de daglige driftsopgaver i administrationen? Så er du netop den kollega, vi er på udkig efter.

Om os
Byens Køkken er Odense Kommunes leverandør af mad. Vi er ambitiøse og stiller store krav til både leverandører, råvarer og til os selv. Vi gør os umage i alt, hvad vi gør og går ikke på kompromis hverken med kvalitet eller service.

Vi laver og leverer mad til omkring 2.500 borgere og 650 vuggestue- og børnehavebørn. Vi laver hverdagsmad helt fra bunden af de bedste råvarer og med professionel omhu. Vi har det økologiske spisemærke i sølv og indtænker bæredygtighed i alt, hvad vi gør. Det betyder også, at vi altid har fokus på at minimere madspild.

Vi tilbyder mange forskellige retter og menuer, som passer til den enkelte borgers behov. Vi håndholder processerne fra de friske råvarer modtages til de færdige retter afleveres hos borgeren.

Som en del af vores dynamiske organisation får du en alsidig hverdag. Du vil opleve et højt fagligt niveau og gode kollegaer, der i det daglige også er dine sparringspartnere, når opgaverne løses.

Vi har skiftende vagter - primært i tidsrummet kl. 6.00-16.00. Derudover er du, sammen med dine kollegaer, en del af et rul, der på skift dækker helligdagsvagter samt lørdagsvagter, der lige nu er i et 6-ugers rul, i vores callcenter.

Om dig
  • Du er uddannet professionsbachelor i ernæring og sundhed eller tilsvarende
  • Du har en stærk og gerne grundlæggende madforståelse, er fagligt nysgerrig og ambitiøs
  • Du er nysgerrig på udvikling af menuer både til unge og gamle
  • Du har lyst til at arbejde med menuplaner og søger altid inspiration i nye og spændende opskrifter
  • Du har styr på metodikker og tilsmagning, og er god til at udarbejde beskrivelser og dokumentation
  • Du trives med effektiv og nærværende kundekommunikation – både i callcenter og via mail
  • Du er fleksibel, flittig og mødestabil og kan bevare overblikket i travle situationer
  • Du har et godt humør og kan samarbejde med alle
Vil du vide mere?
Vi afholder informationsmøde mandag den 13. maj 2024 kl. 15.00-16.00. Deltag gerne, så du, inden du skriver din motiverede ansøgning, kan møde os og få en rundvisning, samt et mere indgående kendskab til vores hverdag og opgaverne i denne stilling.

Du er velkommen til at kontakte leder af Byens Køkken Jette Eggers på 30 24 68 34 / jeg@odense.dk eller koordinerende leder Christel Hjorth på 30 12 06 36 / chhjo@odense.dk for tilmelding til informationsmøde.

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation. Tiltrædelse efter aftale.

Det praktiske
Ansøgningsfristen er den 15. maj 2024, og vi forventer at afholde samtaler den 27. maj 2024. Vi glæder os til at hilse på dig til informationsmødet samt at læse din ansøgning.

Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex