Nu har du muligheden for, at blive en del af vores unikke Private Banking Young gruppe, da vi søger lige præcis DIG til dit nye drømmejob.

I Private Banking Young bliver du en del af et team på 3 dedikerede kolleger, som alle er motiveret for at gøre en forskel for vores kunder. Foruden det, bliver du i Private Banking København en del af ca. 65 kolleger, hvor erfaring og sparring er en del af hverdagen.
Vi har opbygget vores Private Banking-koncept gennem årtier og er en af de absolut ledende spillere inden for rådgivning af formuende kunder. Vi har en dyb ekspertise og erfaring med rådgivning af bankens største privatkunder på tværs af generationer og skattemiljøer. I Private Banking Young vil du komme til at arbejde med nogle af bankens mest interessante unge kunder, som allerede er formuende eller på vej til formue.

Rådgivning i øjenhøjde for fremtidens formuende kunder
Din vigtigste opgave er, gennem din rådgivning at klæde kunderne godt på til et liv med formue. Det gør du ved at møde kunderne i øjenhøjde, med et højt serviceniveau og stor faglighed. I hverdagen rådgiver du en portefølje, som du løbende udvider gennem både sociale og faglige events, ambassadørskab mm.

Vi har en holistisk tilgang til rådgivning, hvilket understøttes af vores sammenhængende rådgivnings-værktøjer inden for investering, kredit og formuerådgivning. Det sikrer, at du har mest muligt fokus på - og tid til - kundedialog og rådgivning.

I hverdagen deler vi åbent vores successer og udfordringer i teamet, og jeg går som leder op i at være tæt på, for at vi sammen kan få det bedste ud af hinanden til glæde for os og vores kunder. Vores hverdag er ligeledes influeret af en høj tillid med selvstændig arbejdstilrettelæggelse.

Rådgiver med motivation mod det unge Private Banking segment

Du er motiveret af rådgivning af privatkunder og har evnen til at have den tætte relation hvor du kan forklare komplicerede sammenhænge på en enkel måde, så du kan matche vores kunders behov og give mere, end de forventer.

Du er entusiastisk omkring arbejdet med spændende kunder med komplekse rådgivningsbehov og den direkte kundekontakt. Du er samtidig meget relations skabende, da du i Private Banking Young ofte har kontakt med mange forskellige interessenter.

Du er nysgerrig af natur, og dine kunder vil opleve dig som en vigtig sparringspartner i deres økonomiske anliggender. Du skaber overblik og sammenhæng gennem din proaktivitet, men din vigtigste færdighed er din evne til at skabe og vedligeholde relationer.

Derudover er du selvfølgelig udadvendt og god til at repræsentere banken og Private Banking, og du trives med at tale til større forsamlinger.


Interesseret?
Vil du høre mere om dagligdagen i Private Banking Young er du meget velkommen til at kontakte Private Banking Chef Asghar Razvi på tlf. 3137 8988.