Har du lyst til at være tilkaldevikar i en velfungerende kollegagruppe? Kan du hjælpe med en vagt engang imellem, og har du erfaring med psykiatri? Så er det dig vi søger.

Om os
Vi er et socialpsykiatrisk kollegie med plads til 31 unge mellem 18-35 år, som hver har deres egen lejlighed fordelt i 5 huse. Borgergruppen er karakteriseret ved at have psykiatriske og sociale udfordringer. Vi arbejder tværfagligt og rehabiliterende sammen med de unge om, at de kommer bedst muligt videre i livet med de betingelser, der er deres. Et rehabiliteringsforløb kan vare op til tre år. Derudover har vi tre udredningspladser, hvor opholdet kan vare op til tre måneder.

Vi er en tværfagligt sammensat kollegagruppe bestående af pædagoger, ergoterapeuter, sygeplejersker, socialrådgivere, social- og sundhedsassistenter samt psykomotorisk terapeut. Derudover har vi kontinuerligt studerende. Vi samarbejder med lokalpsykiatrien, jobcenter, mentorer, psykiatriske afdelinger, praktiserende læger, pårørende og netværk samt flere andre.

Om dig
Kollegaer og ledelse ønsker, at du:
  • Har interesse og erfaring indenfor psykiatrien
  • Kan arbejde systematisk, struktureret og evaluerende i samarbejde med borgerne
  • Kan skabe en respektfuld kontakt til de unge
  • Har et godt overblik og en afbalanceret tilgang til travlhed
  • Mestre at arbejde målrettet
  • Er engageret og initiativrig
  • Er aktivt deltagende i at bevare et godt arbejdsmiljø
  • Kan arbejde selvstændigt og indgå dynamisk i en tværfaglig organisation
  • Har lyst til at træde til ved sygdom, ferie eller lignende
  • Kan arbejde motivationsskabende
  • Gerne har kendskab til Nexus og VUM
  • Kan bringe andres kompetencer i spil og derved være med til at sætte det bedste hold omkring borgerne
Vi tilbyder
  • Et godt arbejdsmiljø med plads til kreativitet
  • Du bliver en del af et stærkt faglig og engageret team
  • Faglig sparring
  • En arbejdsplads, der altid er i bevægelse
  • Mange forskelligartede arbejdsopgaver
  • Et målrettet arbejde med udgangspunkt i de unges hverdagsliv
  • God korpsånd med stor hjælpsomhed blandt dine kolleger
  • Grundig introduktion
  • Faglige metoder, miljøterapi, kognitiv og systemiske tilgange, Meta kognitiv tilgang, MI, netværksmøder ud fra åben dialog
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.

Vil du vide mere?
Ønsker du nærmere oplysninger om stillingerne er du velkommen til at kontakte rehabiliteringsleder Gertie Egedal Sørensen på 20 48 22 14 eller assisterende rehabiliteringsleder Anita Bresson på 23 29 95 23.

Det praktiske
Ansøgningsfristen er den 3. maj 2024. Samtaler afholdes løbende.

Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex