Vi står og mangler to pædagogmedhjælpere til både vuggestue og børnehave. Vi lægger vægt på din lyst til at møde børnene med et godt humør, varme og glæde i et pædagogfagligt arbejdsfællesskab.

Vi er ambitiøse på børnenes vegne og har fokus på, hvordan vi sammen skaber de bedste betingelser for børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse.

Fagligt har vi blandt andet fokus på:

  • organisering i mindre grupper, så vi skaber gode muligheder for fordybelse.
  • at arbejde ud fra 'Rum og Læring' – rummets betydning for læringsmiljøet og de muligheder, det skaber for børnene.
  • kvalificering af viden og være på øvebane i at kunne vurdere og understøtte børnenes sproglige udviklingsniveau ved hjælp af feedback og forsker Pia Thomsens sprogteknikker/sprogtrappen.
  • fokus på at støtte børnene i en tryg tilknytning, hvor vi arbejder med tryghedscirklen som et fælles redskab.
  • sammen med forældrene at sætte fælles mål for barnets trivsel, læring, udvikling og dannelse.
Om Børnehuset Bodil
Børnehuset Bodil består lige nu af tre børnehavegrupper og fem vuggestuegrupper. Vi er en nybygget institution og flyttede ind i vores hus for to år siden.

Vi er en del af Amager Klynge G, som består af seks enheder, der er beliggende i kvarteret omkring Holmbladsgade og Øresundsvej. I klyngen har vi et højt ambitionsniveau, hvor vi prioriterer faglig udvikling.

Ansættelsesvilkår
Stillingerne er til besættelse hurtigst muligt med en arbejdstid på 32-37 timer om ugen. Forventet opstart den 16. maj 2024.

Løn- og ansættelsesvilkår ifølge gældende overenskomst om Ny Løn.

Der vil blive indhentet børne- og straffeattest samt reference.

Yderligere oplysninger
Har du spørgsmål, så kontakt pædagogisk leder Gitte Kjølby på 6114 2026.

Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og uddannelsesbevis.

Søg via linket senest mandag den 6. maj 2024
Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 19.

Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex