Når du kommer til Nexus, vil du opleve vores naturskønne omgivelser i Jægerspris, som vi gør aktivt brug af i samarbejdet med de unge. Vi er et anbringelsessted for udsatte- og kriminalitetstruede unge i alderen 14-18 år med 14 pladser og en intern skole.

Vi er ca. 55 faste medarbejdere primært pædagoger. Nexus er en døgninstitution under Københavns Kommune og organiseret som en del af Center for Udsatte og Kriminalitetstruede Unge (CUKU), der består af i alt otte institutioner. Du kan læse mere om CUKU på denne hjemmeside.

Nexus er opdelt i flere afdelinger. Vi søger at skabe de bedst mulige udviklingsmuligheder for den enkelte unge. Institutionens målgruppe er kendetegnet ved, at de unge har sociale, psykiske og adfærdsmæssige udfordringer. Det kan betyde, at nogle af de unge har udfordringer med at regulere sig selv. Målgruppen kan ligeledes have udfordringer som opmærksomhedsproblemer, misbrugsproblemer, tilknytningsforstyrrelser og begået kriminalitet. Du kan læse mere om Nexus på vores hjemmeside.

Vi søger en nattevagt, som

  • kan indgå i vores faste nattevagtskema med syv dage i nattevagt og syv dage fri
  • kan løfte opgaver med fokus på sikkerhed og overvågning
  • kan varetage rengøringsopgaver og er stabil, engageret, fleksibel samt fysisk og mentalt robust
  • har en positiv tilgang til de unge og kolleger
  • kan handle respektfuldt i pressede situationer
  • er mødestabil, omstillingsparat og har en høj arbejdsmoral
Vi tilbyder

  • en arbejdsplads, hvor vi drager omsorg for de unge og hinanden i en hverdag, hvor sjove indfald og positive oplevelser med de unge blandes med deres til tider uforudsigelige og udadreagerende adfærd
  • en samarbejdsform, hvor vi sætter pris på åbenhed og ærlighed
  • et arbejdsmiljø, der er præget af en direkte og uformel tone med rigelig plads til humor
  • fantastiske kolleger, der elsker deres arbejde, og en synlig og visionær ledelse, som sætter pris på dine ressourcer og gode menneskelige værdier
Løn- og ansættelsesvilkår
Lønnen er efter gældende overenskomst og principperne i Ny Løn. Der vil indgå personlighedstest og blive indhentet straffe- og børneattest i forbindelse med ansættelsen. Tiltrædelse er snarest muligt.

Yderligere oplysninger
Du kan få yderligere oplysninger om stillingen hos konstitueret afdelingsleder Martin J. Andersen på 2118 4790. Hvis telefonopkald ikke bliver besvaret, så send en SMS, og Martin ringer tilbage.

Søg via linket senest søndag den 5. maj 2024
Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler i uge 20 og 21.

Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex