Om Jobbet:

Vi søger to dygtige medarbejder til automatiseringer, process mining og RPA, som både kan vedligeholde processer i drift og udvikle og projektlede nye løsninger. Da vi ønsker at ansætte to medarbejdere, behøver du ikke nødvendigvis at opfylde alle vores ønsker til kandidaten.

I Aarhus Kommune arbejder vi med de nyeste værktøjer og implementerer robot-teknologier, som giver værdi for forretningen og for byens borgere.

Vores nye medarbejder skal arbejde med at vedligeholde det fælles automatiserings- og RPA-miljø og de processer, som er i drift. Du får forskellige projektopgaver – blandt andet skal du afdække hvilke forretningsprocesser, der kan automatiseres og implementerer løsningerne. Sammen med kolleger afprøver og tester du også løbende nye teknologier, der har potentiale for Aarhus Kommune.

Du bliver en del af Sektionen for Digitale fundamenter under Fælles It og Digitalisering, i Borgmesterens Afdeling.

Dine opgaver:

  • Indgå i drift-teamet omkring automatiserings- og RPA-miljøet.
  • Identificere forretningsprocesser med potentiale for automatisering, bl.a. via process mining teknologier
  • Automatisering af forretningsprocesser med RPA-værktøjer eller anden automatiseringssoftware.
  • Afdække nye teknologier og deres anvendelsesmuligheder – med fokus på nye måder at lave automatiseringer på.
  • Deltagelse i og understøttelse af erfra-gruppe på tværs af Aarhus Kommune, hvor du erfaringsudveksler og sparrer med andre automatiseringsudviklere fra andre magistratsafdelinger
  • Generel digitalisering i Aarhus Kommune.

Din profil:
Du har en relevant akademisk uddannelse og/eller erfaring, og lyst til at arbejde med digitalisering i en offentlig organisation.

Det er en fordel, hvis du har grundig erfaring med screening af digitale arbejdsprocesser samt opsætning, vedligehold, drift og fejlretning af igangsatte automatiseringer og RPA-processer.

Du er struktureret og evner at etablere gode samarbejdsrelationer, samtidig med at du arbejder metodisk.

Du forstår at lytte til brugerne og finde løsninger, der virker i praksis.

Du har lyst og evner inden for projektarbejde- og ledelse, varetagelse af driftsmiljø og udvikling af automatiseringer. Samtidig evner du at koordinere og styre, så du opnår tydelige resultater af din indsats.

Udover relevant uddannelse og/eller erfaring forventer vi, at du:

  • Har erfaring med at udvikle automatiseringer – helst med værktøjet Ui Path.
  • Kommer med en bred forståelse til forskellige typer af systemlandskaber og teknologier.
  • Har erfaring med procesanalyse og procesoptimering.
  • Har stærke analytiske evner og kan arbejde problemorienteret.
  • Kan kommunikere tydeligt både skriftligt og mundtligt.
  • Kan samarbejde og er dygtig til at skabe gode relationer.
  • Sætter dig ind i it-faglige problemstillinger af teknisk karakter.
  • Det er en fordel, hvis du har kendskab til anvendelsen af IT på det offentlige/kommunale område.

Derfor skal du vælge os:
Med et job i Borgmesterens Afdeling er du tæt på beslutningerne i landets næststørste by.

Du kommer til at arbejde i de centrale it-afdelinger i Aarhus Kommune, som har opgaver, der går tværs af organisationen. Vi skaber fremtidssikrede it-løsninger og stabil drift for både medarbejdere og borgere. 

Når du arbejder for os, vil du møde: 

  • Faglige ambitioner  
  • Komplekse opgaver 
  • Stor tillid og fleksibilitet i hverdagen 

Se mere om hvem vi er, og hvad vi laver på digital.aarhus.dk. 

Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer.

Ugentligt timetal: 30-37 efter eget valg, og med mulighed for løbende ændring.

Hvis du vil vide mere:
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til automatiseringsudvikler Leif Junge Pedersen, lejp@aarhus.dk, 2929 6348 eller sektionsleder for Digitale fundamenter, Thomas Vinther Andersen på thva@aarhus.dk eller 4011 9072.

Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.

Kopi af eksamensbevis skal vedlægges.

Ansøgningsfrist: 30. april 2024

Vi forventer, at 1. samtale finder sted 8. maj. Evt. 2. samtale finder sted 15. maj.

Aarhus Kommune ser mangfoldighed som en styrke. Vi opfordrer derfor alle uanset alder, køn, religion og nationalitet til at søge.


Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.

Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!


Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex