Vi søger to knivskarpe og dygtige didaktikere til Rådmandsgades Skole.

Vi søger to lærere til vores udskoling, der vil undervise i matematik, fysik/kemi og biologi.

Vi har ”byskolebier”, så er du interesseret i biologi og honning, så har vi mange elever, der også nyder at være med i den klub.

Du kommer til at arbejde med og i et team af dygtige, erfarne udskolingslærere.

Vi er en folkeskole beliggende i Københavns Kommune i område Nørrebro-Bispebjerg. Vi er mangfoldige både i elevsammensætningen og i lærerstaben. Mangfoldigheden er afsættet for de lærende fællesskaber, der sætter rammen for elevernes læring, dannelse og udvikling.

Vi er en skole beliggende på to matrikler med godt 800 aktive elever fordelt på 0.-9. klasse samt to modtagelseshold.

Vores engagerede medarbejdere, skolebestyrelsen og ledelsen samarbejder dagligt om at skabe de bedste rammer for elevernes udvikling. På Rådmandsgades Skole er vi ambitiøse på folkeskolens vegne. Vi er en skole, der lægger vægt på stærke fællesskaber og anerkender betydningen af, at læring foregår i relationer.

Vi arbejder i årgangsfællesskaber via tæt teamsamarbejde både i årgangsteams og fagteams. Det gør vi for at styrke de sociale og faglige fællesskaber på tværs af klasser.

Vi har et godt og stærkt samarbejde i lærerstaben. Personalet er kendetegnet ved høj faglighed, stort engagement og viljen til at se alle børns potentiale. Vi har en hverdag med mange glæder og udfordringer, som løses af en robust og stabil medarbejdergruppe i et godt psykisk arbejdsmiljø.

Som lærer på skolen vil du være en naturlig og aktiv del af udviklingen, hvor vi sammen er nysgerrige på elevernes sociale og faglige progression, og hvordan vi kan udvikle undervisningen, så alle lærer så meget som muligt.

Vi forventer, at du

  • er læreruddannet
  • er udviklingsorienteret og sætter din faglighed højt
  • har en inkluderende og anerkendende tilgang til eleverne
  • kan håndtere en bredt sammensat elevgruppe
  • ser teamsamarbejdet og den fælles forberedelse som det naturlige omdrejningspunkt i arbejdet
Vi tilbyder til gengæld

  • et spændende job
  • gode og engagerede kollegaer
  • en støttende ledelse
  • en flok glade og livlige elever
Ansættelsesvilkår
Stillingerne er på 37 timer om ugen. Ansættelsesområdet er Københavns Kommune. Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst. Kommunens ansættelsespolitik indebærer, at der ved eventuel ansættelse indhentes straffe- og børneattest samt tages referencer.

Tiltrædelse den 1. august 2024.

Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte eksamensbevis og evt. referencer.

Yderligere oplysninger
Vil du vide mere om vores skole, kan du klikke dig ind på vores hjemmeside eller ringe til souschef Inemette Frandsen på 2479 4213 eller skoleleder Martin Wåhlin på 3366 4022.

Søg via linket senest fredag den 17. maj 2024
Der vil blive afholdt samtaler løbende.

Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex