Vi søger dig, som brænder for at skabe et godt sted, hvor alle vil være – og hvor alle kan lære. Er det dig? Så skriv din ansøgning nu.

Vi søger en koordinator til skolens ressourcecenter med tiltrædelse pr. 1. august 2024.

Vores ressourcecenter fungerer som omdrejningspunkt for skolens indsatser i forhold til at højne alle elevers trivsel og deltagelsesmuligheder. Ressourcecentret koordinerer de indsatser, der skal gøre skolen i stand til at møde eleverne, hvor de er, med hensyn til læringspotentiale og læringsprofil. Ressourcecentret er også lærernes direkte adgang til sparring og vejledning, når opgaverne ikke kan løses inden for det almindelige teamsamarbejde.

Som ressourcecenterkoordinator kan du gå forrest med kompetencer inden for specialpædagogik og inkluderende didaktik og klasseledelse.

Dine opgaver som koordinator for Ressourcecentret er at:

  • understøtte den flerfaglige og konstruktive dialog om børn med særlige udfordringer.
  • indkalde til og forestå tværfaglige netværksmøder for elever, der har fået tilkendt specialpædagogisk bistand.
  • koordinere samspillet mellem ressourcepersoner, årgangsteam og eksterne samarbejdspartnere.
  • koordinere brugen af skolens ressourcer i Ressourcecentret – herunder tilrettelægge/skemalægge indsatser.
  • udarbejde indstillinger (pædagogisk notat) på elever.
  • sparre med og vejlede kollegaer omkring de løbende indsatser.
  • være med til at udvikle skolens indsatser i klasserne og de særligt tilrettelagte indsatser.
  • understøtte det tværprofessionelle samarbejde mellem lærere og pædagoger.
  • du i en stor del af din arbejdstid har en aktiv rolle i undervisningen, hvor du understøtter indskolingselevers læringsfællesskaber i klasserne.
Lidt om dig, som vi søger, du

  • har erfaring fra det specialpædagogiske område – du har fx kompetencer til og erfaring med at skabe inkluderende læringsmiljøer for børn med diagnoser. Du har viden om og erfaring med forskellige metoder til at kunne inkludere (fx GDD).
  • har erfaring med kollegial vejledning og supervision.
  • kan sætte tydelige rammer og retning.
  • er relationskompetent, kan skabe tillid og har gode samarbejdsevner – også når det er svært.
  • arbejder struktureret og systematisk.
  • er anerkendende og tillidsfuld i din kommunikation.
  • har et ressourceorienteret børne- og forældresyn.
  • har muligvis erfaring med DSA-basisundervisning og er interesseret i at skabe læringsmiljøer, som tilgodeser den sproglige dimension.
Lidt om os og skolen
Bellahøj Skole er en folkeskole, der sætter bevægelse og fællesskab højt. Vi er fagligt ambitiøse og har et stort fokus på, at alle børn skal opleve sig som en del af et positivt fællesskab. Vi er en skole, som tror på, at alle børn kan lykkes.

Skolen ligger i Brønshøj ved Degnemosen. Vi har fantastiske faciliteter, både ude og inde, der understøtter leg, bevægelse og udeliv. Vi har ca. 700 elever og ligger i et område, hvor eleverne møder skolen med stor diversitet. Vi ser det som en værdi og styrke at arbejde tæt sammen med mange forskellige børn og voksne. Det er derfor essentielt, at du også har det værdiafsæt, og at du brænder for at skabe udvikling, læring og trivsel for mange forskellige elever.

Vi arbejder i årgangsteams, vi har fleksibel skemalægning, og vi har stort fokus på det professionelle arbejdsfællesskab.

Vi er en skole, som i dette skoleår år vil arbejde med fælles indsatser omkring den sproglige dimension i undervisningen samt positive narrativer.

Du får som vores nye kollega

  • muligheden for at blive en del af et professionelt arbejdsfællesskab, som vil fællesskabet, og som tror på, at vi er sammen om opgaven.
  • ansvar og plads til at udvikle i tæt samarbejde med det øvrige pædagogiske personale.
  • en nyrenoveret skole, som har gode ude- og indefaciliteter.
  • mulighed for at blive en del af et skolefællesskab, der bygger på faglighed, fællesskab og relationsarbejde.
  • dygtige, engagerede og imødekommende kolleger.
Ansættelsesforhold
Vi ønsker, at du tiltræder pr. 1.august 2024. Ansættelsesvilkår er efter gældende overenskomst. I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest og tager referencer. 

Mere information
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder for indskolingen Helena Alexandrowitsch på 2056 8219. Du kan også læse mere på skolens hjemmeside. 

Sammen med din ansøgning beder vi dig uploade CV og uddannelsesbevis. 

Søg via linket senest søndag den 20. maj 2024
Ansættelsessamtaler finder sted mandag den 3.juni.

Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex