Kan du skabe tætte relationer og give kundeoplevelser ud over det sædvanlige til vores formuende privatkunder? Vil du være en del af vores spændende forretning? Så har vi den helt rigtige mulighed!

I forbindelse med lanceringen af Danske Banks nye strategi, Forward ’28, er Private Banking blevet fremhævet som et af de områder, der vil blive satset på i de kommende år. Vi har høje ambitioner og søger nu en ny Private Banker til vores team i Aarhus med primær eller sekundær placering på vores kontor i Herning.

I Private Banking Aarhus er vi i alt 25 kolleger der sammen med 11 investeringsrådgivere servicerer vores kunder ud af vores lokationer i Aarhus og Herning. Du bliver en del af et arbejdsmiljø og fagligt stærkt fællesskab, hvor vi sidder sammen med kolleger fra privat- og erhvervsenhederne samt Danica Pension.

Helhedsrådgivning for et spændende kundesegment

Vi har opbygget vores Private Banking-koncept gennem årtier og er en af de absolut ledende spillere inden for rådgivning af formuende kunder. Vi har en dyb ekspertise og erfaring med rådgivning af bankens største privatkunder på tværs af generationer og skattemiljøer.

Du får ansvar for en bestående portefølje med attraktive kunder primært i vores vestlige geografi. Kunderne er overvejende i seniorsegmentet med fokus på formueplanlægning og -optimering samt nedsparring suppleret med en mindre del af erhvervsaktive kunder. Det er vigtigt, at du trives i rollen som Private Bankings ansigt både internt og eksternt. Udover den eksisterende portefølje forventes det også, at du formår at skabe nye forretninger med både nye og eksisterende kunder.

Du kommer til at arbejde tæt sammen med branchens dygtigste specialister inden for investering, pension og skat. Som Private Banker er det dit ansvar at bringe disse specialister i spil, hvor det er relevant for kunden.

Vi har en holistisk tilgang til rådgivning, hvilket understøttes af vores sammenhængende rådgivnings-værktøjer inden for investering, kredit og formuerådgivning. Det sikrer, at du har mest muligt fokus på - og tid til - kundedialog og rådgivning.

Du er initiativtagende og relationsskabende

Du har en bankfaglig baggrund og motiveres af at rådgive formuende kunder med en kompleks økonomi. Det er positivt, hvis du har en Formuerådgiveruddannelse, HD eller anden relevant uddannelse. Dine kunder oplever dig som initiativrig og værdiskabende, du er motiveret af den tætte relation og du er derfor kundens foretrukne finansielle sparringspartner.

Som kollega går du op i det sociale og bidrager til den gode stemning på kontoret. Du er god til at kommunikere og får både kollegaer og kunder til at være godt tilpas, når de er i dialog med dig.

Vores kultur er karakteriseret ved højt humør, kundefokus og mange specialkompetencer, hvor du altid vil kunne få sparring, inspiration og assistance hos dine kolleger.

Skal du være en del af Private Banking Aarhus?

Vil du med på rejsen og være med til at skabe fremtidens Private Banking så tøv ikke med at søge. Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte Private Banking Chef Morten Taulborg på tlf. 22 20 88 44 eller mail motau@danskebank.dk.