Er du født med en smartphone i hånden, og er du super god til Facebook, Instagram og YouTube, så er du den vi søger til at oprette og vedligeholde vores sociale medieprofil.

Arbejdsopgaver
  • Vedligeholde Facebook og Instagram profil.
  • Opsøgende overfor forskellige kurser i ungdomsskolen, så vi bliver dækket bredt på de sociale medier.
  • Annoncering af udvalgte ting på sociale medier.
  • Analyse af brugeraktivitet.
Kvalifikationer
Der søges en initiativrig og selvstændig person som:
  • Har flair for kommunikation, koordinering og planlægning.
  • Sproglig stærk både skriftligt og i tale.
  • Formår at arbejde selvstændigt, men også at samarbejde og sparre om arbejdet.
  • Kan producere grafisk materiale og evt. video.
  • Kan bruge teorier og metoder fra din uddannelse i arbejdet.
Nyttige erfaringer for dig
  • Du kommer til at arbejde med mange forskelligartede opgaver.
  • Du får gode kvalifikationer, som kan skrives på CV´et.
  • Du kommer i berøring med et meget omfattende netværk.
  • Du får stor grad af ansvar for egne opgaver og arbejdsområder.
Om fritidsundervisningen i UngOdense
Fritidsundervisningen er en række gratis kurser inden for blandt andet kreativitet, sport, teknologi og natur. I fritidsundervisningen dyrker vi sociale fællesskaber og de unges interesser og talenter. Fritidsundervisningen er et tilbud til omkring 10.000 unge i Odense mellem 14-18 år. Se mere på Odense Kommunes hjemmeside.

Arbejdssted
Ungdomshuset, Nørregade 60, 5000 Odense C, en del af Ungdomsskolen UngOdense.

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til AC-overenskomst for studentermedhjælpere.

Stillingen er på ca. 16 timer om ugen og er i første omgang tidsbegrænset til 1. juli 2025. Ansættelse er fra den 15. august 2024.

Vil du vide mere?
For yderligere spørgsmål kan du ringe til områdeleder Maria Navntoft Henningsen på 26 12 78 32.

Det praktiske
Ansøgningsfrist er den 17. juni 2024. Ansættelsessamtaler forventes afholdt den 27. juni 2024.

For at komme i betragtning til stillingen, er det et krav, at du er studerende og indskrevet på en videregående uddannelse.

Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex