Hvis du drømmer om at arbejde med data der giver mening, så har vi jobbet til dig!

Har du interessen og lysten til at være en del af Koncern Digitalisering i Region Sjælland, hvor fokus er på at skabe løsninger, der hjælper borgere og patienter, ja, så synes vi, at du skal skynde dig at kontakte os.

Vi har brug for dig, som kan sætte retning med stærke Analyser og data til sygehusene, direktionen, tværgående centre mfl. Vi er en ny visionær koncernenhed, hvor du har mulighed for at være med til at sætte kursen fra start.

Velkommen til Data&Analyse og Koncern Digitalisering

Du kan forvente et job, hvor vi vil udvikle produkter, der kan og vil noget mere. Vi leder efter værdiskabelse og øver os i at formidle denne. Vi tager data seriøst og bestræber os på at gøre en forskel for både politikere, klinikere, patienter og borgere.

Hos os kan du ikke regne med, at to dage er ens, og du vil møde en afveksling mellem udviklingsprojekter og hurtige afklaringsopgaver. I processerne vil du opleve kort vej fra eget arbejde til øverste ledelsesniveau, som altid er klar til at lytte til dine input.

”Jeg er vild med at der er højt til loftet og plads til nye ideer – det giver mig energi”, fortæller chefkonsulent, Janne

En del af dit kommende arbejde omhandler at omsætte data og viden fra nationale registre og sundhedsplatformen til brugbare analyser og produkter, der støtter ledelsen og kan være med til at sætte retning.

Kom og bliv en aktiv aktør i et sundhedsvæsen i forandring

Vi søger en engageret kollega, der vil være med til at løse de svære og spændende opgaver på sundhedsområdet. Vi forestiller os, at du har en dataanalytisk profil med kommunikative evner, men mest af alt håber vi, du har en uspoleret lyst til at omsætte data til viden!

Sammen med os bliver du en del af et fællesskab med mange forskellige profiler, både i faglighed, baggrund og erfaring og hvor kompetenceudvikling er centralt. Vi ser det derfor ikke som en ulempe, hvis du er nyuddannet, men tror på, at diversiteten gør noget godt for fagligheden og arbejdsmiljøet.

”Jeg har arbejdet her siden jeg var nyuddannet og de forskellige faglige kompetencer gør, at jeg har etableret et solidt fagligt fundament”, fortæller specialkonsulent, Lisette

Kan du også se dig selv i nogle af nedenstående punkter, så hold dig ikke tilbage med at kontakte os:

  • En akademisk uddannelse er en fordel, men din erfaring med sundhedsdata samt din energi og drive vejer tungest
  • Har erfaring med statistisk analyse af data og datatekniske kodesprog (fx SQL, R, SAS, PowerBI)
  • Har interesse for at arbejde med data fra Sundhedsplatformen eller andre sundhedsdata fx LPR og DRG
  • Synes at business intelligence-produktionskæden lyder interessant
  • Sætter pris på at opbygge relationer og understøtte samarbejde i en stor organisation

Din nye arbejdsplads

Du bliver en del af Dataunderstøttet Analyse i enheden Data&Analyse, hvor vi værdsætter det gode samarbejde og hjælper hinanden.

Vi har et fleksibelt arbejdsfællesskab på tværs af teams i enheden, og du vil derfor også komme til at arbejde sammen med vores Business Intelligens team, Dataanvendelse teamet og hele Koncern Digitalisering.

Vi har fokus på at udvikle os og blive bedre, og vi tror på, at de bedste løsninger findes, når der er plads til både job og familielivet. Derfor er der gode muligheder for hjemmearbejde.

Interesseret?

Hvis det lyder interessant for dig, så send en kort ansøgning og CV senest den 1. maj 2024. Samtaler forventes afholdt i uge 20.

Skulle du have spørgsmål er du velkommen til at kontakte Teamleder for Dataunderstøttet analyse, Jo Stokkebye Corfitzen på tlf. 2741 0778 eller hvis du har lyst til en uformel snak med en kommende kollega, så sig endelig til.

Koncern Digitalisering – Nordens førende indenfor digitalisering i sundhedsvæsenet

Vores vision er klar og ambitiøs. Vi vil være Nordens førende indenfor digitalisering i Sundhedsvæsenet i 2027. Vi arbejder derfor målrettet med at sikre de bedste teknologiske betingelser til gavn for regionens patienter, borgere, samarbejdspartnere og ansatte.

Lær os bedre at kende
Profilside | Hjemmeside | LinkedIn

Om Region Sjælland
Vi er regionens største arbejdsplads med mere end 19.000 medarbejdere og et budget på 23 mia. kroner. Vi løser opgaver inden for sundhed, psykiatri og regional udvikling og driver en række sociale institutioner. Klik ind på www.regionsjaelland.dk og læs mere om regionens opgaver, struktur og geografi. Du finder os også på Facebook, Twitter og LinkedIn.

Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex