Entreprenørenheden søger medarbejdere til brolægningsopgaver/anlægsopgaver med start hurtigst muligt

For stillingen gælder følgende:

Vi søger brolæggere, grå anlægsgartnere eller selvlærte specialarbejdere som har minimum to års erfaring med mindre og større brolægningsopgaver.

Arbejdet er fysisk krævende og vi forventer, at du kan holde til at ligge på knæ en stor del af arbejdsdagen. Der vil desuden være en del løft i løbet af dagen.

Det er vigtigt, at du er god til at få samarbejdet med både kunder, leverandører og kolleger til at glide uden store problemer.

Du skal desuden kunne arbejde selvstændigt og effektivt,

Stor fleksibilitet i både opgaveløsning og arbejdstid er derfor en vigtig kvalifikation for vores medarbejdere.

Du skal kunne udføre en given opgave ud fra tekst og tegninger der primært deles på elektroniske platforme

Vi forventer at:

  • Du har kørekort til kategori B og trailerkort (BE).
  • Du kan bruge PC, smartphone og tablet på brugerniveau.
  • Du har erfaring med maskiner og grej inden for faget.
  • Du kan tale og forstå dansk.

Vi lægger stor vægt på engagement for løsning og udvikling af opgaven, at du er struktureret, har et godt overblik, at du følger opgaven til dørs og bliver færdig til den aftalte tid.

Vi arbejder efter et uddelegerende princip og alle vores medarbejdere er organiseret i teams. Du skal derfor have lyst til at indgå i et sådanne.

Der vil være arbejde uden for normal arbejdstid.

Du skal være indstillet på at indgå i vinterberedskabet (snerydning og saltspredning i hele kommunen).

Arbejdstiden er 37 timer om ugen i gennemsnit ekskl. betalt frokostpause. Løn og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst med 3F og Ny Løn.

Supplerende oplysninger kan indhentes ved Driftsformand Ronnie Jensen på mobil nr. 29208652, eller Koordinator Kim Skov Nielsen på mobil nr. 29208661.



Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.

Ansøgningsfristen er 01-06-2024

Samtaler forventes afholdt Løbende

Om os
Entreprenørenheden er en udførende afdeling i Mobilitet, Anlæg og Drift, som tilhører Magistraten for Teknik og Miljø i Aarhus Kommune. I Mobilitet, Anlæg og Drift beskæftiger vi os med opgaver inden for byrum, vejanlæg og – drift samt grønne områder.

Yderligere oplysninger findes på Aarhus Kommunes hjemmeside www.aarhus.dk


Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.

Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

Kørekort:
B Almindelig bil, BE Almindelig bil med stort påhængskøretøj

Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex