Har du lyst til et meningsfyldt job, hvor du sammen med engagerede kolleger gør en forskel for 44 beboere på hyggelige Brogårdshøj?

Sommeren nærmere sig, og vi søger friske sommerfugle til vores afløser team.

På Brogårdshøj bor 44 mennesker med forskellige behov for hjælp. I øjeblikket er beboerne mellem 65 og 102 år. Når de flytter ind, er de mere selvhjulpne end ved indflytning på et traditionel plejehjem. Nogle klarer sig selv og skal blot have gjort rent, andre skal have hjælp til personlig pleje og omsorg, servering af mad mm.

Vi sørger for grundig oplæring i opgaverne, hvis ikke du allerede har erfaring. Det vigtigste er, at du har hjertet på rette sted og kan have en respektfuld og ligeværdig dialog med beboerne såvel som med dine kolleger. Det er nødvendigt, at du kan tale og skrive forståeligt dansk.

Der er stor fleksibilitet i antallet af timer, du arbejder. Du booker dig selv på de vagter, der passer dig. Vi har primært behov for afløsere i dagtimerne ml. 7:30 og 15, og indimellem også om aftenen ml. 15 og 23. Du kan få vagter i både hverdage og weekends.

Vi samles ved arbejdsdagens start, vi spiser frokost sammen og hjælper hinanden efter behov i løbet af dagen. Vi har et internt mobiltelefonsystem, så vi let kan få fat i hinanden og beboerne i os. Her er en god stemning, hvor der midt i travlheden er plads til højt humør og ind imellem en god snak med en beboer.

Har vi vakt din nysgerrighed og vil du høre mere, så kontakt daglig leder Kristina Frederiksen på telefon 2442 3540 i tidsrummet kl. 8.30-14.00 eller pr. mail på kfe@gentofte.dk

Du søger stillingen via linket i annoncen, og oploader cv og anden relevant dokumentation sammen med din ansøgning.

Vi holder løbende samtaler, og vi glæder os til at læse din ansøgning!

Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex