Er DU vores nye kollega og brænder du for at gøre en forskel for beboerne?

Om Søndersøhave:

Søndersøhave har 69 fuldt moderne plejehjemsboliger, fordelt på 4 teams, hvor det ene team, som vi søger en ny kollega til, er vores demensafdeling. Vi tror på, at smil det smitter. Højt humør, humor, omsorg og godt kollegaskab er nogle af de værdier, vi vægter højt i vores team.

Vi arbejder med personcentreret pleje og omsorg og tager udgangspunkt i den enkelte beboers ønsker og behov. På Søndersøhave vil vi gerne øge fagligheden og skabe gode rammer for både beboer og medarbejdere. Vi ønsker, at vores beboere får den bedst mulige omsorg og pleje med fokus på forebyggende indsatser og vi har derfor et ønske om at ansætte en kompetent og engageret social- og sundhedshjælper.

Dine opgaver:

Du vil indgå i en personalegruppe, som består af en sygeplejerske, en social- og sundhedsassistent, social- og sundhedshjælpere samt ufaglærte afløsere. Du vil blive kontaktperson for udvalgte beboere, hvor du vil have det daglige ansvar for helhedsplejen med fokus på et værdigt ældre liv. Du skal have forståelse for vigtigheden af forebyggende indsatser samt for vigtigheden af et godt samarbejde med vores pårørende.

Vores forventninger til dig:

  • Du er uddannet social- og sundhedshjælper
  • Du har gerne erfaring med ældreområdet
  • Du har gerne erfaring inden for demensområdet, men dette er ikke et krav
  • Du brænder for at yde den bedste omsorg og pleje
  • Du trives i en personalegruppe, som har et tæt samarbejde
  • Du har gerne erfaring med Nexus

Du kan høre lidt om os ved at klikke på linket: Velkommen til Søndersøhave

Løn og ansættelsesforhold:

Stillingen er på 35-37 timer ugentligt med weekendvagt hver 3. weekend. Start pr. 1. april 2024 eller efter aftale.

Der vil løbende blive indkaldt til samtaler. Løn efter gældende overenskomst for Social- og Sundhedspersonale mellem KL og FOA.

I Gentofte Kommune er der en generel politik om, at der ved ansættelse inden for ældreområdet skal indhentes en offentlig straffeattest. Straffeattesten rekvireres med dit samtykke fra Borger.dk.

Vi gør opmærksom på, at Gentofte Kommune har røgfri arbejdstid.

Ønsker du at høre mere om stillingen, eller har afklarende spørgsmål, så tøv ikke med at kontakte konstitueret afdelingsleder Lillian Meilvang eller afdelingsleder Fie Kermabon.

Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex