Psynaps er en privat psykologpraksis med fokus på kognitiv terapi, supervision og undervisning. Vi er beliggende i Slagelse, men har yderligere 2 små afdelinger i hhv. KBH og Aarhus. Da vi har for mange opgaver til at kunne nå dem alle, søger vi nu en ekstra konsulent, som kan varetage terapi og andre opgaver i vores Slagelse afdeling.

Vi har fokus på høj faglighed, god service for vores klienter og kunder og et positivt og uformelt arbejdsmiljø, hvor du kommer til at arbejde som selvstændig psykolog med stor frihed under ansvar.

Vi leder efter en psykolog som

  • Kender til udførsel af kognitiv adfærdsterapi med øje for såvel metoden som den empatiske og etiske tilgang til klienten. Du skal være indstillet på at arbejde med eller tilegne dig metoder indenfor KAT, herunder evt. også 3. bølge.
  • Har lyst til at have terapi med unge og voksne. Har du derudover erfaring med at arbejde med børn, er det blot en bonus.
  • Kan håndtere den administrative del af arbejdet, herunder bruge computerbaseret klientfakturering, kalender mv. på en struktureret og grundig måde
  • Kan formulere sig i et pænt og korrekt sprog på skrift, når du skriver journaler, statusattester mv.
  • Ønsker at yde god service til klienter og andre kunder/samarbejdspartnere
  • Har du erfaring med udførsel af psykologisk undersøgelse som fx WISC er det en fordel, og alternativt skal du være interesseret i oplæring i dette
  • Har du erfaring med supervisionsopgaver og undervisning er det ligeledes et stort plus, men ikke et krav for at søge stillingen.
  • Er du autoriseret er det et en fordel, men ikke et krav.

Praktisk er det nødvendigt at du

  • Har eller er villig til at få dit eget CVR nummer, da stillingen er en konsulentaftale, hvor der afregnes med en faktura månedsvis afhængigt af din omsætning
  • Har mulighed for at starte på deltid og trappe op over en kortere periode efterhånden som klienttilgangen og andre opgaver fylder din kalender.
  • Er villig til at lægge timer i oplæring, hvis du mangler erfaring med bestemte opgaver eller er nyuddannet.
  • Kan varetage arbejde i Slagelse.

Vi leder efter dig som:

  • Har fokus på at dygtiggøre dig og har gåpåmod, kreativitet og kan tage initiativ i forhold til nye opgaver
  • Kan arbejde selvstændigt i hverdagen, men også bede om hjælp, når du har behov for det
  • Har humor og et positivt væsen
  • Har lyst til at lære nyt og bidrage til et fagligt fællesskab, hvor du også giver din egen viden videre
  • Er ansvarsbevidst og pligtopfyldende omkring dit arbejde

Vi tilbyder en konsulentaftale hvor du:

  • Får medindflydelse på, hvilke projekter/opgaver der igangsættes i klinikken afhængigt af dine interesser og kompetencer, således at du får mulighed for at præge indholdet i opgaverne. Dette vil især være tilfældet på længere sigt, når de eksisterende opgaver er dækket ind.
  • Har fuldstændig frihed til at planlægge din egen arbejdsuge hvad angår tidspunkter og arbejdsmængde. Desuden frihed til selv at vælge, hvornår du lægger ferier og fridage samt omfang af dette.
  • Honorering efter arbejdsmængde med en procentsats af din egen omsætning
  • Får et samarbejde med en klinik, der arbejder dedikeret med at skaffe opgaver til dig i den mængde du ønsker
  • Løbende supervision individuelt og i gruppe i et omfang der svarer til ca. 4 timer individuelt og 5 timer i gruppe på en måned afhængigt af din arbejdsmængde
  • Såfremt du er en mindre erfaren psykolog eller evt. nyuddannet får mulighed for engageret oplæring og grundig supervision inden for klientbehandling og evt psykologiske undersøgelser. Desuden på sigt mulighed for oplæring inden for supervisionsopgaver og undervisning
  • Et positivt og engageret arbejdsmiljø, hvor du møder kollegaer, der kan lide at grine, lære og arbejde sammen.

Du kan læse mere om os på www.psynaps.dk. Har du spørgsmål til stillingen kan Maria Hancock kontaktes på 22 45 47 19 eller maria@psynaps.dk. Ansøgninger bedes sendt til ovenstående mailadresse senest 15/12 kl. 12.00. Samtaler afholdes løbende efterhånden som ansøgningerne sendes, og vil derfor ligge både før og efter ansøgningsfristen.

Jobannoncen er indrykket på Jobindex.