Servicemedarbejder til oprydning, udendørs rengøring og diverse
Omfugningsfirma med fokus på kvalitet

Er du typen, der lægger mærke til detaljerne og kan lide, når tingene står snorlige? Vi søger en servicemedarbejder til vores omfugningshold – en vigtig rolle, hvor du sikrer, at bygningens facade fremstår flot og ren, når vi forlader en byggeplads, samt at vi har alt affald med.

Om os
Vi er et etableret omfugningsfirma med ca. 10 dygtige medarbejdere. Vi har travlt og leverer høj kvalitet i vores arbejde – både i selve fugningen og i den afsluttende finish, som du bliver ansvarlig for. Hos os er tonen god, humøret højt, og vi hjælper hinanden med at få opgaverne til at fungere.

Dine primære opgaver

  • Oprydning og udendørs rengøring efter udkradsning og fugning
  • Afrensning af murværk og fliser med højtryksrenser
  • Aftørring af vindueskarme og vinduer med svamp
  • Håndtering og bortskaffelse af affald og afdækning
  • Sikre, at hver opgave afsluttes med et skarpt og præsentabelt resultat

Vi forestiller os, at du:

  • Har erfaring med udendørs rengøring, byggepladsarbejde eller håndværk – men det er ikke et krav
  • Er grundig og har sans for detaljen
  • Kan arbejde selvstændigt og tage ansvar for, at tingene bliver gjort ordentligt
  • Trives med udendørs arbejde i varierende vejrforhold
  • Har kørekort (B) – firmabil stilles til rådighed i arbejdstiden
  • Møder stabilt og er en teamplayer

Vi tilbyder

  • Fast arbejde i en stabil virksomhed
  • Gode kolleger og ordnede forhold
  • En vigtig rolle i at sikre vores høje kundetilfredshed
  • Konkurrencedygtig løn efter kvalifikationer

Er du vores nye kollega?
Send en kort ansøgning eller ring til os for en uformel snak. Vi ansætter, så snart den rette person er fundet.


21959990
Info@kjaerolesen.dk
www.kjaerolesen.dk

Jobannoncen er indrykket på Jobindex.