VIKARIAT: ØKONOMI- OG ADMINISTRATIONSMEDARBEJDER TIL DYNAMISK OG INTERNATIONAL VIRKSOMHED I HILLERØD

Trives du i et dynamisk, entreprenant og internationalt miljø med store ambitioner, højt til loftet og et uformel arbejdsmiljø? Har du erfaring med bogføring og økonomirapportering samt gerne internationalt samarbejde? Er du klar til at træde til ”i morgen”? Så er det måske dig vi leder efter til vores hovedkontor i Hillerød. Vikariatet er foreløbigt for 3 måneder, men måske længere – vi hører også gerne fra freelancere.

Arbejdsopgaverne:

Brænder du for at bruge dine kompetencer indenfor bogholderi, økonomi og den interne kundehåndtering? Du vil få en bred rolle, om end dine arbejdsopgaver vil især omfatte følgende:

  • Ansvar for kreditor-/debitorbogføring og opfølgning
  • Bidrage ved den månedlige økonomirapportering
  • Ad-hoc rapportering af finansiel karakter
  • Vedligeholde stamdata i økonomisystemet (e-conomic)
  • Bidrage i den generelle kundeservice, herunder udarbejdelse af ordrebekræftelser, forsendelser og fakturering
  • Bidrage ved diverse administrative kontoropgaver og understøtte organisationen bredt

.

Dine faglige kompetencer:

Du har flere års erfaring med bogføring og økonomirapportering. Derudover forventer vi følgende af dig:

  • Solid erfaring med e-conomic eller tilsvarende system, og solid erfaring med MS Office
  • Flydende i dansk og engelsk, skrift og tale
  • Gerne erfaring med interne kundehåndteringsprocesser, CRM-systemer og lønsystemer

Dine personlige kompetencer:

Du skal besidde stærke sociale og menneskelige kompetencer – og du motiveres af et bredt arbejdsområde i yngre, entreprenant og international virksomhed. Derudover forventer vi følgende af dig:

  • Analytisk dygtig, struktureret og omhyggelig i dit arbejde
  • Har en åben, energisk, imødekommende og kundeorienteret tilgang
  • En teamplayer, der både kan drible egne opgaver i mål, og samtidig bidrage til teamet
  • Er initiativrig og eksekverende

Hvad tilbyder vi:

Vi kan tilbyde dig en spændende arbejdsplads i udvikling med dygtige kollegaer, højt til loftet, uformelt miljø og en afvekslende hverdag. For nuværende er vikariatet 3 måneder, men hvem ved – vi har travlt

Processen og ansøgning:

Send gerne kortfattet ansøgning og cv til Claus Læssøe-Nielsen på 2630 6100 eller cln@expanite.com. Vi holder løbende samtaler.

Om Expanite:

Expanite er en international vækstvirksomhed med faciliteter og kolleger i Danmark, Frankrig, Italien, Tyskland, USA og Kina. Vi arbejder med varmebehandling af metaller, baseret på en unik og patenteret teknologi. Vores kunder er alt fra den lokale maskinfabrik til globale anerkendte brands. På hovedkontoret i Hillerød arbejder en god del af vores ca. 30 medarbejdere. Se mere på www.expanite.com

Jobannoncen er indrykket på Jobindex.