Børnehaven Ansgar søger verdens sødeste pædagogmedhjælper!
Er du vores nye kollega?
Vi søger en pædagogmedhjælper på 37 timer. Vi er en lille børnehave med 30 fantastiske børn, som alle går på samme stue og 5-6 omsorgsfulde, nærværende og dejlige voksne.
Vi tilbyder dig:
- En lille børnehave, hvor alle voksne og børn har en tæt relation til hinanden
- En erfaren og stabil personalegruppe, hvor der arbejdes med børnene i mindre grupper
- Mulighed for at præge arbejdet med børnene som helhed, men også i mindre grupper
- Daglige ture i alt slags vejr. Vi går meget, cykler på ladcykler og bruger offentlig transport.
- Gode arbejdsforhold og et skønt arbejdsmiljø
Vi søger er; en moden og ansvarsfuld pædagogmedhjælper der:
- Har interesse for og gerne erhvervserfaring med børn i alderen 3-6 år.
- Er ordensmenneske og med god forståelse for kvalitet i eget arbejde
- Er stabil, fleksibel og ansvarsbevidst
- Har lyst til at facilitere fangeleg, gemmeleg osv. på legepladsen.
- Der både kan tage ansvaret for stille historiefortælling, vilde lege i puderummet, igangsætte rollelege, spille spil og fordybe sig i de emner børnene eller vi bringer frem.
Mere om os:
Børnehaven Ansgar er en velfungerende børnehave, der ligger på Hvidkildevej 10, 2400 NV. Børnehaven har til huse i en gammel københavnerlejlighed og er derfor ikke bygget som daginstitution; det giver en mere skæv institution, med en charmerende indretning og masser af rum for børn og voksne at boltre sig i. Vi har både værksted, dukkekrog og puderum samt et dejligt stort fællesrum.
Vi har ikke en stor og flot legeplads, men en meget hyggelig lille have med en sandkasse, et legehus og en lille cykelbane; vi tager hver dag på tur rundt til alle de gode legepladser vi har i nærområdet. Vi prioriterer udeliv som en del af vores pædagogik og er derfor ude i al slags vejr. Det giver alsidighed og forskellige fysiske tilbud samt gør børnene gode til at begå sig i trafikken.
Vi lægger vægt på at være en god arbejdsplads såvel som en dejlig børnehave med nærværende og omsorgsfulde voksne. Vores hverdag er præget af en uformel og humoristisk tilgang til hinanden. Vi har en meget stabil personalegruppe, med stor fleksibilitet og et meget lavt sygefravær og det er vigtigt, at du kan spejle dig i et sådant arbejdsmiljø.
Hvis du kan se dig selv i denne stilling, så hører vi gerne fra dig inden 1. november 2025
Stillingen søges på ansgar.afd@gmail.com - husk at vedhæfte ansøgning og CV.
Vi indkalder til samtale løbende, så send din ansøgning asap.
Jobannoncen er indrykket på Jobindex.