Er du en dygtig, glad og frisk jordemoder, der har lyst til et spændende og alsidigt arbejde i vores to fantastiske klinikker i Herlev, så er det helt sikkert dig, vi søger.

Du ansættes i både Lægerne Herlev Midtby og Lægerne Herlev Sundhedshus, som ligger dør om dør i Sundhedshuset i Herlev. Der er et særdeles tæt fagligt og kollegialt samarbejde mellem de to klinikker.

Lægerne Herlev Midtby
Har ca. 8000 patienter med to kompagnoner (Anders og Sita), to ansatte speciallæger, en lægesekretær, fire konsultationssygeplejersker, 1 jordemoder og en fysioterapeut. Derudover har vi 1-2 uddannelseslæger.

Lægerne Herlev Sundhedshus
Har ca. 1000 patienter med to kompagnoner (Anders og Sita), en lægevikar, en konsultationssygeplejerske og lægesekretær. Patientantallet forventes at stige med ca. 600-800 patienter om året til passende niveau og personalegruppen skal øges løbende.

Begge klinikker er kendetegnet ved kombinationen af godt humør, høj faglighed og stor tryghed. I hverdagen vil du altid opleve en uformel og afslappet stemning, hvor vi griner meget sammen - og du vil aldrig opleve en lukket dør.

Arbejdsopgaver

  • Smear-undersøgelser
  • Fertilitets-samtaler
  • Graviditetsundersøgelser
  • Børneundersøgelser
  • Håndtering af gynækologiske problematikker fx. inkontinens
  • Laboratoriearbejde


Forventninger
At du har en positiv indstilling til jobbet og dine kollegaer, er fleksibel og tør springe ud i nye og måske uvante udfordringer. Vi forventer, at du kan arbejde selvstændigt, er mødestabil og kan holde hovedet koldt (og humøret højt), når det i perioder bliver travlt.

Ansættelsestype
  • Månedslønnet ansættelse med løn efter overenskomst (se evt. mere på
https://www.pla.dk/overenskomster/)

Ansættelsesstart
  • 1. oktober 2025 (eller tidligere)


Timeantal
  • Mellem 30-37 timer om ugen efter eget ønske, dog forventes alle ugens hverdage.


Ansøgningen
  • Send til mail:
laegerne@lhmb.dk
  • Maks. 1 A4-side
  • Vedhæft CV (+ evt. reference)
  • Ansøgningsfrist: 17. august 2025


Hvis du ønsker et tæt kollegialt samarbejde, og et spændende tværfagligt miljø, og samtidig ser dig selv kunne bidrage til dette, så send endelig en ansøgning. Du er naturligvis mere end velkommen til at skrive, hvis du er i tvivl eller sidder inde med spørgsmål.

Med venlig hilsen,
Anders og Sita
Lægerne Herlev Midtby & Lægerne Herlev Sundhedshus Jobannoncen er indrykket på Jobindex.