Vil du være med til at bygge Grønlands fremtid, og har du erfaring som maskinfører, mekaniker, smed, sprængningsassistent, køkken og/eller rengøringsassistent.

Munck står i spidsen for etablering af den nye lufthavn i Ilulissat, og vi søger derfor medarbejdere til forskellige jobkategorier.


Jobkategorier

  • Maskinførere og håndfolk
  • Mekanikere/smede
  • Sprængningsassistenter
  • Medarbejdere til køkken og rengøring


Vi forestiller os, at du har en relevant baggrund og erfaring i forhold til det ønskede job. Desuden er det afgørende, at du har gode samarbejdsevner på tværs af en organisation, samt er fleksibel og resultatsøgende.

Vi tilbyder
  • et spændende, varierende og udfordrende job
  • personlig og faglig udvikling
  • en stærk kultur med fokus på enkelhed, respekt og rettidig omhu


Tiltrædelse efter nærmere aftale.

For yderligere oplysninger kontakt venligst Daniel Jørgensen, Projektchef, på +299 220193 / dajo@munck.dk.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning/CV elektronisk via knappen "send ansøgning" i højre side.

Fakta om projektet

Entreprisen omfatter udførelse af landingsbaner, rulleveje, byggemodning til nye terminalbygninger, produktion og udlægning af asfalt, omlægning og tilslutning til adgangsveje, etablering af el-, vand- og kloakledninger samt anlæg af parkeringsarealer.


Munck Gruppen er en dansk entreprenørkoncern med mere end 1.700 medarbejdere og en omsætning på over 4 mia. kr. årligt.

Koncernen består af datterselskaberne Munck Asfalt, Munck Forsyningsledninger, Munck Havne & Anlæg, Munck Civil Engineering og Tarcopol.

I mere end 30 år har Munck Gruppen anlagt veje, udlagt fjernvarme, fibernet og kloak samt bygget broer,havne og lufthavne - dette både i Danmark og udlandet. Vi tror på, at god infrastruktur er vejen til større sikkerhed, bedre ressourceudnyttelse samt udvikling og vækst.

Vores kerneværdier er Enkelhed, Respekt og Rettidig omhu, ligesom vi fastholder fokus på sikkerhed og stræber efter 'Nul Ulykker' i alt, hvad vi foretager os.

Jobannoncen er indrykket på Jobindex.