Vil du være en del af mit fantastiske hjælperteam?
En af mine hjælpere har fået nyt job, og derfor leder jeg efter dig, der har lyst til at indgå i mit velfungerende team.

Om jobbet
Du bliver en del af mit hjælperteam, som arbejder i døgnvagter - fra kl. 06.30 til 06.30 næste dag.
Stillingen er på 6 døgnvagter om måneden, og vi hjælper hinanden ved ferie og sygdom.
Vi laver vagtplanen fire måneder frem, så der er god mulighed for at planlægge dit liv omkring arbejdet.

Lidt om mig
Jeg er en kvinde på 64 år med en muskelsvindsygdom.
Jeg bor i eget hus i Nordsjælland, ca. 15 minutters cykeltur fra nærmeste S-togsstation.
Jeg er aktiv både på arbejdsmarkedet og i frivilligt arbejde - og mit hjem er præget af ro, varme og god energi.

Dine opgaver
Arbejdet består af:

  • Personlig pleje
  • Respiratorisk hjælp (Astral respirator - du bliver oplært og certificeret, hvis du ikke allerede har beviset)
  • Ledsagelse
  • Praktiske opgaver som rengøring, tøjvask og lettere havearbejde


Du skal kunne:
  • Håndtere, at der i perioder sker mange ting på én gang
  • Trives med roligere perioder, hvor du selv kan læse en bog, bruge din PC eller drikke en kop kaffe.


Hvem er du?
  • Du har kørekort
  • Du er ansvarsbevidst, fleksibel og stabil
  • Du har måske erfaring som hjælper - men det vigtigste er din indstilling og lyst til at gøre en forskel


Vil du høre mere?
Så send en mail til mig på lenemaj@mail.dk.
Skriv lidt om dig selv, hvorfor du ønsker jobbet, og husk dit telefonnummer, så jeg kan kontakte dig.
Jeg glæder mig til at høre fra dig!
Lene

Jobannoncen er indrykket på Jobindex.