Lægesekretær til almen praksis søges - Lægerne Herlev Sundhedshus og Lægerne Herlev Midtby

Hvis du er en dygtig, glad og frisk lægesekretær, der har lyst til at arbejde i vores to fantastiske klinikker i Herlev, så er det helt sikkert dig, vi søger.

Du ansættes i både Lægerne Herlev Midtby og Lægerne Herlev Sundhedshus, som ligger dør om dør i Sundhedshuset i Herlev. Der er et særdeles tæt fagligt og kollegialt samarbejde mellem de to klinikker.

Lægerne Herlev Midtby
Har ca. 8000 patienter med to kompagnoner (Anders og Sita), to ansatte speciallæger, en lægesekretær, fire konsultationssygeplejersker, to jordemødre og en fysioterapeut. Derudover har vi 1-2 uddannelseslæger.

Lægerne Herlev Sundhedshus
Har ca. 700 patienter med to kompagnoner (Anders og Sita), en sygeplejerske og en lægevikar. Patientantallet forventes at stige med ca. 600-800 patienter om året til passende niveau og personalegruppen skal øges løbende.

Begge klinikker er kendetegnet ved kombinationen af godt humør, høj faglighed og stor tryghed. I hverdagen vil du altid opleve en uformel og afslappet stemning, hvor vi griner meget sammen - og du vil aldrig opleve en lukket dør.

Primære arbejdsopgaver

  • Passe receptionen
  • Telefonvisitering og tidsbestilling
  • Medicinbestilling
  • Besvare henvendelser via mail
  • Administrative opgaver (fx varebestilling, indkalde patienter, rykke på regninger mm.)
  • Almindelig pasning af klinikken (fx vanding af planter, køkken oprydning, lave kaffe mm.)


Forventninger
At du har en positiv indstilling til jobbet og dine kollegaer, er fleksibel og tør springe ud i nye og måske uvante udfordringer. Vi forventer, at du kan arbejde selvstændigt, er mødestabil og kan holde hovedet koldt (og humøret højt), når det i perioder bliver travlt.

Ansættelsestype
  • Månedslønnet ansættelse med løn efter overenskomst mellem PLA og HK


Ansættelsesstart
  • 1. august 2025 (eller snarest derefter)


Timeantal
  • Mellem 30-37 timer om ugen efter eget ønske, dog forventes alle ugens hverdage.


Ansøgningen
  • Send til mail:
laegerne@lhmb.dk
  • Maks. 1 A4-side
  • Vedhæft CV (+ evt. reference)
  • Ansøgningsfrist: 15. juni 2025


Hvis du vil være del af en ny almen praksis under udvikling, som samtidig har et tæt fagligt og kollegialt miljø med ligesindede, så send endelig en ansøgning. Du er naturligvis mere end velkommen til at skrive, hvis du er i tvivl eller sidder inde med spørgsmål.

Med venlig hilsen,
Anders og Sita
Lægerne Herlev Midtby & Lægerne Herlev Sundhedshus Jobannoncen er indrykket på Jobindex.