Køkkenassistent til Efterskolen Alterna
Da vores køkkenassistent har søgt nye udfordringer, leder vi efter en ny køkkenassistent på Efterskolen Alterna.
Efterskolen Alterna er en kristen efterskole i Hillerød med en mangeårig historik som prøvefri rejseefterskole og fra sommeren 2024 også et fagligt 9. klasses tilbud. Vi laver hver dag mad fra bunden til vores 70 elever plus lærere og sætter en ære i at levere sund og varieret kost til alle på skolen.
Du vil blive en del af et dedikeret og engageret personaleteam, der brænder for unge mennesker og ser muligheden for at skabe forandring og gøre en forskel, hvor det er muligt.
Du vil indgå i et samarbejde med vores køkkenleder og en anden deltids køkkenassistent i et fleksibelt arbejdsmiljø, hvor der i køkkenet er en del frihed til som team at lægge arbejdstider. Dine opgaver vil inkludere madlavning, kost- og madplaner, indkøb, varehåndtering, egenkontrol, m.m.
Vi forventer, at du:
- Har relevant uddannelse og erfaring (køkkenuddannelse, ernæringsassistent, økonoma, kok eller lignende)
- Har erfaring i køkkenarbejde, og samtidig lyst i at arbejde med teenagere
- Kan støtte op om skolens kristne værdigrundlag
- Er klar til at tage en snak med elever og kollegaer over gryderne
- Er robust og kan bevare overblikket i omskiftelige situationer
- Kan tage fat i køkkenet, hvor der er brug for det
- Er fleksibel mht. arbejdstider, fx ved lørdagsvagter
- Er klar til at indgå i en højtydende, motiveret og dedikeret personalegruppe fyldt med humor, kærlighed og ærlighed.
- Har et godt humør
Vi tilbyder dig:
- Et helt unikt job, med en unik mulighed for at sammenflette dine køkkenfaglige kompetencer med socialt og relationelt engagement
- Fleksibilitet mht. arbejdstider
- Et køkkenfagligt job på en efterskole i nærheden af København
- Gode kollegaer, hvis vi selv skal sige det ?
Løn og ansættelsesvilkår
- Deltids køkkenassistentstilling på 70% (26 timer/ugen)
- Løn- og ansættelsesvilkår efter kvalifikationer
- Tiltrædelse d. 11. august 2025
Ansøgning:
- Ansøgningen skal sendes senest den 15. juni 2025 til
- Ansættelsessamtaler afholdes i uge 25 og 26 2025.
- For yderligere information kan forstander Jonas Conrad kontaktes pa? tlf. 42203382.
Vi ser frem til at høre fra dig! Jobannoncen er indrykket på Jobindex.