
Er du vores nye dansk- og tysklærer?
Vi har fra 1. august brug for en engageret efterskolelærer, der kan undervise i dansk, tysk og gerne engelsk.
Du vil også skulle udbyde et eller flere spændende valgfag, som du brænder for, og eventuelt deltage på en af linjerne idræt, praktisk/innovativ eller kreativ.
Efterskolelivet indebærer også:
- Årlig skitur
- Rejser til Tanzania, Island, Europa og Thailand
- Aften- og weekendvagter
- Sovende nattevagt
- Kontaktlærer
- Introtur
- og meget, meget mere.
Eleverne på Farsø Efterskole har mod på efterskolelivet og på at lære mere. Undervisningen foregår på mindre niveaudelte hold, med stort fokus på læse-skrive-teknologi, da alle elever er i læse- og skrivevanskeligheder. Troen på den enkeltes muligheder er udgangspunktet for den læring, der sker. Vi vægter høj faglighed, spændende linjer og valgfag samt rejser.
Hvis du på sigt har lyst til videreuddannelse, vil der være mulighed for at tage en diplomuddannelse inden for fag eller pædagogik, som du er optaget af.
Værdigrundlaget på Farsø Efterskole tager sit udgangspunkt i et kristent livssyn.
Stillingen er en fastansættelse på fuldtid. Ansættelse efter overenskomst mellem Finansministeriet og LC. Dertil kommer et lokalt forhandlet tillæg. På Farsø Efterskole får alle lærere et tillæg på mindst 10% af basislønnen + pension.
Yderligere oplysninger på vores hjemmeside www.f-e.dk og hos forstander Erik S. Poulsen på tlf. 20 15 75 47.
Du er meget velkommen til at komme og se skolen og få en snak med os, inden du evt. søger.
Ansøgningsfrist: mandag d. 25. maj
Din ansøgning skal indsendes via "Ansøg"-knappen.
Ansættelsessamtaler gennemføres i uge 24.
Farsø Efterskole har baggrund i de folkekirkelige ungdomsorganisationer herunder KFUM og KFUK. Til skolen hører idrætshal, værksteder, dejlige udeområder og 4 medarbejderboliger. Vi er en mindre skole med 104 elever og 27 medarbejdere, heraf 15 lærere.
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.