
Økonomiassistent til nyoprettet stilling
Vil du være med til at styrke økonomifunktionen i en vækstorienteret virksomhed, hvor kvalitet, ordentlighed og mennesker er i centrum?
Hos Attent Facility Service A/S søger vi en dygtig og struktureret økonomiassistent til en nyoprettet stilling på 30-32 timer ugentligt. Du bliver en central del af vores administration med base i Tønder.
Om Attent Facility Service A/S
Attent er en landsdækkende facility service-partner med rødder i rengøringsbranchen og en bred portefølje af serviceydelser. Vi arbejder ud fra værdierne kvalitet, bæredygtighed og ordentlighed – og sætter mennesket i centrum i alt, hvad vi gør.
Vi er i udvikling og søger derfor en økonomiassistent, der vil være med til at sikre struktur, overblik og kvalitet i vores økonomiske processer.
Dine arbejdsopgaver
- Fakturering
- Debitorbogholderi, herunder rykkerprocedurer
- Kreditorbogholderi
- Finansbogføring samt afstemninger
- Lønkørsel og -administration for timelønnede medarbejdere
- Bogføring for vores selskab i Tyskland
- PA-relaterede opgaver for CEO
Vi forventer, at du:
- Har erfaring fra en lignende stilling (gerne allround bogholderi)
- Arbejder struktureret og har sans for detaljer
- Er selvstændig og tager ansvar for dine opgaver
- Trives med en bred rolle og skiftende opgaver
- Har gode IT-kompetencer (økonomisystemer og Excel)
- Gerne har erfaring med løn og/eller internationale forhold (ikke et krav)
- Er serviceminded og god til at samarbejde på tværs af organisationen
Vi tilbyder:
- En nyoprettet stilling med mulighed for at præge rollen
- En alsidig hverdag med både faste og varierende opgaver
- En uformel organisation med korte beslutningsveje
- Et stærkt fællesskab, hvor medarbejdere er i fokus
- En virksomhed i vækst med gode udviklingsmuligheder
- Løn efter kvalifikationer
Praktisk information
Arbejdssted: Tønder
Arbejdstid: 30-32 timer ugentligt
Tiltrædelse: Efter aftale
Ansøgning
Send din ansøgning og CV hurtigst muligt. Vi holder samtaler løbende og ansætter, når den rette kandidat er fundet.
Kontakt
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte:
Michael Christensen, CFO mc@atfs.dk +45 23 35 02 34.
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.