Head of People

Vi søger en engageret og forretningsorienteret kollega til at stå i spidsen for vores People-afdeling og dermed blive en central del af Bregentveds administration og ledelse.

Rollen kombinerer ledelse af afdelingen, som dækker over kontordrift, HR og kantine, med et bredere ansvar i form af ledelsesunderstøttende aktiviteter til Bregentveds driftsledelse.

Du trives i en rolle, hvor du både sætter retning og får ting til at ske. Du kan navigere mellem mennesker, forretning og drift samt formår at skabe struktur og fremdrift i en organisation med stor bredde og mange kontaktflader.

Stillingen er for dig, der motiveres af at have et bredt ansvar, arbejde tæt på beslutningerne og være med til at præge Bregentveds organisation.

Primære opgaver og ansvarsområder

  • Daglig leder af afdelingen People, som består af en receptionist, en HR Business Partner og en køkkenchef.
  • Prioritere afdelingens opgaver med blik for at vælge de rette løsninger tilpasset organisationens behov
  • Indgå i ledelsesgruppen og bidrage til beslutninger om organisation, bemanding og daglig drift
  • Understøtte og bidrage til en velfungerende ledelsesgruppe
  • Sparre med CEO og ledelsesgruppen om organisatoriske udfordringer og prioriteringer
  • Omsætte virksomhedens mål og beslutninger til konkrete tiltag i organisationen, herunder initiativer inden for trivsel, struktur og samarbejde, som tilsikrer et velfungerende kontor og en attraktiv arbejdsplads
  • Løse konkrete drifts- og udviklingsopgaver på vegne af CEO, fx forberedelse af beslutningsoplæg, opfølgning på projekter eller håndtering af tværgående opgaver

Stillingen er med reference til Bregentveds CEO.

Din profil

Der er flere veje ind i stillingen. Du har forventeligt en relevant akademisk uddannelse, men det vigtigste er, at du har flere års erfaring fra roller tæt på organisationens kerne, hvor du har arbejdet i krydsfeltet mellem drift, organisation og ledelsesunderstøttelse. Det kunne fx være i roller indenfor HR, projektledelse eller som Executive Assistant i en større organisation.

For at du kan trives og lykkes i rollen, forestiller vi os, at du:

  • Har en stærk forretningsforståelse og formår at prioritere indsatser, der understøtter virksomhedens behov, og der hvor der skabes størst mulig værdi
  • Er nysgerrig af natur og sætter dig hurtigt ind i nye områder og problemstillinger
  • Får energi af at lykkes igennem samarbejde med kolleger
  • Har erfaring med at omsætte beslutninger til praksis
  • Er en tydelig og konstruktiv sparringspartner, der formår at udfordre og bidrage i dialog med ledelsen
  • Har en stærk eksekveringsevne og tager ansvar for at få opgaver helt i mål
  • Arbejder struktureret og bevarer overblik – også når der er mange opgaver i spil
  • Har erfaring med eller motivation for at lede og udvikle et mindre team
  • Kommunikerer klart og professionelt på dansk og engelsk – både mundtligt og skriftligt

Hvad vi tilbyder

I rollen som Head of People kommer du til at spille en vigtig rolle i Bregentveds administration og får mulighed for både at påvirke den daglige drift og den langsigtede strategi.

Desuden får du

  • Et godt arbejdsmiljø i en spændende virksomhed
  • Løn efter kvalifikationer + attraktiv pensionsordning og sundhedsforsikring
  • En arbejdsuge på 37 timer med fleksibilitet og mulighed for hjemmearbejde
  • En arbejdsplads placeret i smukke omgivelser ved Bregentved Gods

Har vi fanget din interesse?

Vi behandler ansøgninger løbende, så send gerne din ansøgning og dit CV hurtigst muligt. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte CEO Peter Amstrup-Kappel på 4178 2410.

Praktisk information

Ansøgningsfrist: 24. maj.

Sted: Bregentved Gods, Koldinghus Allé 1B, 4690 Haslev.

Tiltrædelse: 1. august eller hurtigst muligt herefter.

Bregentved Gruppen

Bregentved Gruppen er en moderne, veldrevet og voksende koncern med aktiviteter inden for fødevareproduktion, vedvarende energi og ejendomme.

Bregentved Godskontor ligger i naturskønne omgivelser, og samtidig i kort afstand til motorvej E47/E55 og ca. 40 minutters kørsel fra København.

Læs mere på www.bregentved.dk


Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.