Erfaren indkøber med kommerciel forståelse

Ønsker du en central rolle i at sikre rettidige leverancer og et stabilt flow til både produktion og kundeprojekter? Hvor du som en del af vores supply-chain-team indgår i et tæt samarbejde med erfarne kolleger på tværs af planlægning, produktion, projekt og kvalitet? Så er vi måske noget for dig?

Om stillingen

Vi arbejder målrettet med at professionalisere og optimere indkøbsfunktionen – fra disponering og leverandørperformance til prisopfølgning og datadrevet prioritering – i tæt samspil med resten af organisationen.

IRON Pump leverer pumper globalt til marine og offshore industrier, suppleret af kraft- og varmeindustrien. Vi er afhængige af en robust og præcis indkøbsindsats for at levere på tid, kvalitet og omkostninger. Vi har ambitiøse vækstplaner for de kommende år, og du bliver en vigtig medspiller i at skabe overblik, fremdrift og høj leveringssikkerhed i vores indkøbsteam i Søborg.

Med reference til vores CSCO er dine primære ansvarsområder:

  • Disponering og indkøb til produktion og kundeprojekter (ordreafgivelse, bekræftelser og løbende prioritering).
  • Opfølgning på priser, leveringsbetingelser og leverandørperformance (rettidighed/afvigelser).
  • Forhandling af kommercielle betingelser, udarbejdelse af rammeaftaler og udvikling af leverandører.
  • Proaktiv leverandørdialog og håndtering af leveringsrisici samt eskalering ved behov.
  • Ad hoc-opgaver og mindre forbedrings-/projektopgaver i indkøb og supply chain.

Om dig

Du har solid erfaring fra en indkøbsfunktion fx som indkøber, taktisk indkøber eller indkøbskoordinator og meget gerne fra en teknisk virksomhed med egen produktion og/eller projektleverancer og med globale leverandører.

Vi leverer kvalitetsprodukter og vil være vores kunders førstevalg. Derfor lægger vi vægt på, at du kan kombinere kommerciel forståelse med en struktureret og samarbejdende tilgang, og at du

  • trives med at skabe struktur, fremdrift og høj leveringssikkerhed.
  • er vant til at balancere kvalitet, pris og lead time.
  • arbejder sikkert i ERP (vi bruger SAP R/3) og har blik for, at korrekte data, ordreflow og opfølgning er afgørende for planlægning og leveringssikkerhed.
  • er resultatorienteret og handlekraftig. Du får ting til at ske og følger op til sagen er løst.
  • er stærk i samarbejde og kommunikation både internt med stakeholders og eksternt med leverandører.
  • er proaktiv og struktureret. Du planlægger fremad og sikrer tydelig status på kritiske indkøb.
  • har teknisk forståelse og evne til at sætte dig ind i specifikationer, tegninger og tilbud.
  • kommunikerer professionelt på både dansk og engelsk skriftligt såvel som mundtligt.

Vi tilbyder

  • Et stærkt fagligt miljø i en global produktionsvirksomhed med historie, høje ambitioner og kort vej fra beslutning til handling.
  • Et selvstændigt ansvar og en hverdag med højt tempo, hvor du får plads til at prioritere og skabe overblik.
  • Mulighed for at præge processer og arbejdsgange i en indkøbsfunktion i udvikling.
  • Gode kolleger og tæt tværfagligt samarbejde med produktion, projekt og kvalitet.
  • Løn i henhold til kvalifikationer.
  • Diverse personalegoder som f.eks. sundhedsforsikring, kantineordning, idrætsklub, forhøjet ferietillæg.
  • Arbejdsplads i cykelafstand fra København, tæt på letbanen og med gode parkeringsforhold.

Tiltrædelse: Snarest

Hvis du vil være en del af vores hold, så send din ansøgning med tilhørende CV via linket og gerne hurtigst muligt. Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte CSCO Marianne Niemann på 42 20 03 82.

Vi glæder os til at høre fra dig.

IRON Pump A/S
Generatorvej 10
2860 Søborg
44 91 67 88

www.ironpump.com


IRON Pump er en dansk virksomhed, som producerer og leverer kvalitetspumper og komponenter til marineindustrien og energisektoren over hele verden. Til tiden, som aftalt og på den rigtige adresse. Vores mange års erfaring og høje faglighed har gjort os til én af verdens foretrukne partnere til at flytte vand. IRON Pump er i vækst. Vi har sat kursen mod en verden, der efterspørger effektive og energirigtige produkter og løsninger. Den opgave er vi klar til at løse i samarbejde med vores leverandører og kunder.

Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.