
Produktionsleder til skiftehold – Slagelse
Produktionsleder til dag-, aften- og nathold i international produktionsvirksomhed.
Har du erfaring med ledelse af skiftehold – og trives du med en hverdag tæt på driften? Motiveres du af at skabe resultater gennem mennesker og sikre høj performance inden for sikkerhed, kvalitet og levering? Så kan det være dig, vi søger.
Vi søger to produktionsledere til vores team i Slagelse.
Om stillingen
Som produktionsleder får du ansvaret for ca. 25 medarbejdere og en central rolle i den daglige drift.
Du bliver en del af et stærkt produktionslederteam og arbejder tæt sammen med:
- Produktionsledelsen
- Vedligeholdelseschefen
- Teknikere og operatører
Du refererer til Produktionschefen og indgår samtidig i en tværgående teknisk ledergruppe på tværs af vores produktionsprocesser:
- Laminering
- Ekstrudering
- Tryk
- Skæring
- Udstansning
Din ledelse er synlig, nærværende og tæt på driften – med fokus på både performance og trivsel.
Dine primære opgaver
- Daglig ledelse af operatører med høj tilstedeværelse på shop floor
- Sikre høj performance inden for:
- Sikkerhed
- Trivsel
- Kvalitet
- Levering
- Skabe struktur og sikre gode, effektive overleveringer mellem skift
- Drive og videreudvikle LEAN-initiativer (herunder 5S)
- Træffe beslutninger, der sikrer stabil drift og høj kvalitet
- Bidrage til løbende forbedringer og optimering af produktionen
Arbejdstid
Du indgår i en fleksibel vagtordning med skift mellem dag-, aften- og nathold.
Vi tilstræber perioder med faste arbejdstider, så der skabes balance og forudsigelighed.
Din profil
Vi forestiller os, at du:
- Har erfaring med ledelse i en produktionsvirksomhed (gerne fødevarer, pharma eller procesindustri)
- Har arbejdet med skiftehold og trives i denne arbejdsform
- Har teknisk forståelse og gerne en relevant uddannelsesbaggrund
- Er en tydelig og motiverende leder
- Er stærk i kommunikation og samarbejde på tværs af organisationen
- Har erfaring med LEAN og kan omsætte det til konkrete resultater
- Har en god forretningsforståelse og arbejder målrettet med KPI’er
- Behersker dansk og engelsk i både skrift og tale
Vi tilbyder
- En central lederrolle i en stabil og veldrevet produktionsvirksomhed
- En pensionsordning, der ligger over industriens niveau
- Lokal bonusordning, hvor alle er med – og hvor resultater i produktionen (bl.a. fravær, arbejdssikkerhed og kvalitet) påvirker bonus
- Fritvalgsordning på 10%
- En grundløn der fastsættes ud fra erfaring, kvalifikationer og gældende overenskomst
- Et stærkt kollegialt fællesskab – vi løfter i flok
- Mulighed for faglig og ledelsesmæssig udvikling
Lyder det som noget for dig?
Send din ansøgning og CV gennem portalen forneden.
Vi indkalder løbende.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Produktionschef, Thomas Jeppesen, på tlf. +45 61 70 45 92 eller på Thomas.Jeppesen@adapa-group.com
Om os
Gode produkter fortjener god emballage.
adapa flexibles Denmark Slagelse A/S har mere end 70 års erfaring med udvikling og produktion af kompleks fleksibel emballage til især medicinal- og fødevareindustrien. Vi arbejder med høje standarder inden for kvalitet, dokumentation og proceskontrol.
Vi er en del af adapa Group – en europæisk emballagevirksomhed med ca. 2.100 medarbejdere fordelt på 20 lokationer og hovedsæde i Wien.
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.