
Sales Director
GREEN INSTRUMENTS A/S er en international miljøteknologisk virksomhed, der udvikler, fremstiller og sælger måleudstyr til gas og emissionsmåling til det internationale maritime marked, hvor virksomheden er global markedsleder indenfor sit felt. Som en stærk global, innovativ og miljøteknologisk virksomhed befinder GREEN INSTRUMENTS sig derfor i en niche med et betydeligt vækstpotentiale.
Green Instruments A/S er beliggende i erhvervsparken i Brønderslev, tæt ved motorvejen. De bor i nyt og moderne domicil og har herudover datterselskab i USA, service hub i Singapore og lokal ansat i Kina. GREEN INSTRUMENTS er ejet af svenske LIFCO.
For yderligere information om Green Instruments A/S, se www.greeninstruments.com
GREEN INSTRUMENTS udvikler og forbedrer konstant den eksisterende produktportefølje og bruger samtidig mange ressourcer på udvikling af nye og innovative løsninger og produkter indenfor måling og kontrol af gasser og emissioner. På OEM-markedet gennemføres produktudvikling og projektgennemførelse med udgangspunkt i kundernes individuelle ønsker og behov og i tæt samarbejde med virksomhedens leverandører. Virksomhedens eksportandel er ca. 95 %.
Vi søger en mand/kvinde til at være kaptajn for og være en del af teamet i vores produktsalgsafdeling - dine kolleger venter på dig:
SALES DIRECTOR
Worldwide • Maritim • Green Tech • Ledelse • High-End Måleudstyr
Sæt kursen mod fremtidens grønne maritime løsninger
Vil du være med til at stå på broen i en international, markedsledende virksomhed, hvor grøn teknologi, innovation og global eksport går hånd i hånd? Hos GREEN INSTRUMENTS A/S søger vi en engageret og resultatorienteret Sales Director, der kan sætte retning, skabe vækst og lede vores globale salgsindsats sikkert i havn.
Du bliver en nøglespiller i en stærk og solid virksomhed med en positiv kultur, høj faglighed og et klart fokus på at gøre den maritime branche grønnere.
Din rolle – en central position i Team Green
Som Sales Director får du det overordnede ansvar for produktsalget globalt og bliver en aktiv del af virksomhedens managementteam. Du kombinerer strategisk ledelse med en hands-on tilgang til kunder og markeder.
Dine primære ansvarsområder bliver at:
- Varetage den daglige ledelse af salgsorganisationen (Danmark og Kina)
- Være brohoved og support til salgsorganisationen i USA
- Drive og udvikle din egen kundeportefølje i tæt dialog med nøglekunder
- Sikre opfyldelse af salgsbudgetter og løbende performanceopfølgning
- Skabe sammenhæng mellem salgsbudgetter og forecastmodeller
- Identificere og udvikle nye markedsmuligheder globalt
- Bidrage aktivt til virksomhedens strategiske udvikling og vækstrejse
- Styrke virksomhedens internationale position inden for det maritime segment
Du navigerer sikkert mellem operationelt salg og strategisk ledelse – og trives med begge dele.
Din profil – Person med vedudviklede salgs- og forretningsudviklingskompetencer.
Vi forestiller os, at du:
- Har erfaring som sales director eller tilsvarende – gerne fra den maritime branche
- Har solid erfaring med eksport og internationale markeder – gerne teknisk
- Gerne har udstyret dig med en uddannelse som HD, Cand. Merc. eller …
- Evner at være en stærk leder men også en del af teamet
- Arbejder struktureret og analytisk med salg og performance
- Er relationsskabende og skaber tillid på tværs af kulturer
- Er proaktiv, selvkørende og motiveres af vækst og resultater
- Evner at tænke strategisk – og handle operationelt
- Flydende i dansk og engelsk – tale og skrift
Derfor skal du gå ombord hos GREEN INSTRUMENTS A/S:
- En nøgleposition i en ambitiøs og international vækstvirksomhed
- Mulighed for at præge virksomhedens strategiske retning
- En varieret hverdag med både ledelsesansvar og tæt kundekontakt
- En stærk, værdibaseret kultur med høj trivsel og engagement
- Attraktive ansættelsesvilkår
Du får din daglige base i vores moderne domicil i Brønderslev – din hjemhavn i en organisation med aktiviteter globalt.
Klar til at sætte kurs mod nye horisonter?
Synes du det vi tilbyder lyder som dig, så send dit CV som Word eller PDF-fil mærket ”GRE-SDI” (SKAL angives i referencefeltet) til job@varbergmanagement.dk.
Jobbet ønskes besat snarest muligt, men vi venter gerne på den rette.
For yderligere information om stillingen kan henvendelse rettes til Varberg Management ApS, Jan Varberg på + 45 5151 5422.