
Eventvagter (timelønnede)
Vil du have et fleksibelt studiejob med højt tempo og få hands-on erfaring med events? Og har du lyst til at være en del af ARKEN og være med til at afvikle vores ferniseringer, B2B arrangementer, koncerter med store navne og øvrige events?
ARKEN Museum for Samtidskunst er i en rivende udvikling med mange nye events og et stigende antal koncerter og arrangementer, samt et stigende besøgstal.
Derfor søger vi nu timelønnede eventvagter.
Om jobbet
Vagterne kan ligge alle dage, både i dagtimerne og om aftenen og have forskellig længde. Dine vagter bliver tilrettelagt i samarbejde med dig, så det passer med dit studie eller anden beskæftigelse.
Lønnen er 155 kr. pr. time plus forskudttidstillæg om aftenen og i weekenden.
Opgaverne er
- Opsætning og nedtagning af borde, stole, barer og scenemateriel
- Praktisk logistik og håndtering af materiel (A–B), der kan forekomme tunge løft
- Generel assistance i forbindelse med eventafvikling og drift
Vi forventer, at du
- Er klar på et højt fysisk tempo og tunge løft
- Er ansvarlig, mødestabil og klar på at tage fat
- Er smilende, serviceminded og præsentabel
- Er venlig og imødekommende overfor museets gæster
- Kan arbejde fleksibelt – også med kort frist
- Evt. har relevant erfaring eller er i gang med et relevant studie ift. event og hospitality
- Har en ren straffeattest og børneattest, som forudsætning for ansættelse
Vi tilbyder
- At du bliver en del af en spændende arbejdsplads med gode, professionelle kolleger og får erfaring med afvikling af events på et alsidigt museum med mange forskellige typer gæster og arrangementer.
- Et godt arbejdsmiljø, hvor vi passer på hinanden – både trivsel og fysisk arbejdsmiljø
- En god timeløn og en god ordning mht. personalemad
Museet ligger ved Ishøj Strandpark og det tager en halv time i bil eller med offentlig transport fra centrum i København.
Er du interesseret?
Jobbet er timelønnet og med løbende tiltrædelse efter aftale.
Vi opfordrer alle uanset køn, etnicitet, alder eller handicap til at søge stillingen.
Send din ansøgning og CV snarest muligt gennem Jobindex Quickapply.
Vi holder ansættelsessamtaler løbende.
Vi trækker referencer som forudsætning for ansættelse.
Vil du gerne vide lidt mere, er du velkommen til at kontakte Security, hospitality & logistics Manager Martin Frøkiær på 40761783 eller på mail martin.frokiar@arken.dk
Vi glæder os til at høre fra dig!
Bliv en del af ARKEN
Vidste du, at ARKEN er Danmarks største museum for samtidskunst?
ARKEN ligger naturskønt ud mod Ishøj Strand og rummer 13.500 m2 kunstudstillinger, som både omfatter ARKENS egen samling af kunstværker og skiftende udstillinger, ca. 5-6 udstillinger årligt, som overlapper hinanden og 162.833 gæster i 2025. Huset er dynamisk med arbejdende kunstnere, kunstværker, installationer, film, omvisninger samt events og arrangementer – og det rummer også butik og café. Museet har ca. 55 fastansatte og 55 timelønsansatte medarbejdere.
ARKEN er en selvejende institution med en bestyrelse som den øverste myndighed, mens direktør Johan Holten står i spidsen for den daglige ledelse.
Læs mere om ARKEN på www.arken.dk
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.