
Fælles Digital søger en Microsoft Office 365-konsulent
Har du lyst til at arbejde med drift og udvikling af en moderne Microsoft 365-platform, der understøtter hverdagen for lærere, elever og administration på landets ungdomsuddannelser? Motiveres du af at skabe stabile, sikre og effektive løsninger – også når teknikken er kompleks, og kravene er høje? Så er du måske vores nye Microsoft 365-konsulent i Fælles Digital.
Fælles Digital er et administrativt fællesskab mellem 35 ungdomsuddannelser, der leverer IT-infrastruktur, drift og service samt flere digitale ydelser. Vi hjælper også vores skoler med GDPR og databeskyttelse og giver inspiration til det IT-didaktiske arbejde på skolerne.
Om stillingen
Som Microsoft Office 365-konsulent hos Fælles Digital får du en central rolle i drift og videreudvikling af en kompleks Microsoft-baseret platform, der understøtter tusindvis af brugere på tværs af ungdomsuddannelser. Du arbejder med moderne cloud-teknologier og sikkerhed i praksis og får ansvar for at sikre stabile, effektive og fremtidssikrede løsninger. Stillingen kombinerer teknisk fordybelse med rådgivning og samarbejde, hvor du bidrager til at styrke både den daglige drift og den strategiske udvikling af vores digitale platforme.
Dine arbejdsopgaver
Du vil få et stort medansvar for drift og udvikling af vores Microsoft-baserede platform som håndterer 3500 ansatte og 25.000 elever. Konkret vil du:
- Administrere og løbende optimere vores Microsoft 365-platform og Azure-infrastruktur – herunder Entra ID, Intune, Exchange Online, SharePoint og Defender
- Designe og drive vores identitets- og adgangsstyring: betinget adgang (conditional access), livscyklusflows, gruppebaseret adgang og privilegeret adgangskontrol
- Udvikle og vedligeholde PowerShell-automatisering, som reducerer manuelt arbejde i IT-drift og forretningsprocesser
- Implementering af sikkerhedskontroller, håndtering af sårbarheder og respons på hændelser
- Governance og licensstyring i et miljø med 3500 ansatte og 25.000 elever på tværs af flere enheder – herunder overvågning, optimering og synliggørelse for beslutningstagere
- Bidrage til informationssikkerhed og sikre, at tekniske kontroller understøttes
- Lede incident- og change management – koordinere håndtering af større hændelser, eje change-processer og sikre forbedringer efter hændelser
- Være med til at hæve det tekniske niveau i teamet
- Agere teknisk rådgiver på tværs af organisationen
Hvad vi søger
Du er en erfaren specialist med solid erfaring inden for Microsoft 365. Du tager ansvar, arbejder selvstændigt og træffer velovervejede tekniske beslutninger uden behov for tæt styring. Du kan forklare, hvad du gør og hvorfor både. Samtidig bidrager du naturligt til at løfte niveauet omkring dig ved at dele viden, sætte standarder og udvikle teamet.
Vi ser gerne du har flere års erfaring med Microsoft 365-administration – Entra ID, Intune, Exchange Online, SharePoint og Defender. Indgående kendskab til identitets- og adgangsstyring – conditional access, automatisering, privilegeret adgang og device compliance er en fordel.
Hvad vi kan tilbyde dig
Hos os bliver du en del af stærkt teknisk team, hvor vi altid hjælper hinanden og elsker faglige drøftelser. Du får masser af ansvar og komplekse udfordringer, men der er altid kollegaer tæt på til at sparre om løsningerne. Vi har højt til loftet, men kort til grin – og så vægter vi din faglige udvikling højt.
Ansættelsesforhold
Arbejdstiden er 37 timer/uge med betalt frokost og flexordning. Der vil være mulighed for at arbejde hjemmefra torsdag og fredag.
Ansættelse vil ske i henhold til gældende overenskomst med Staten. Tiltrædelsestidspunkt aftales, ønsket er dog så hurtigt som muligt.
Yderligere oplysninger
Alle opfordres til at ansøge stillingen, uanset køn, alder og etnicitet.
Uddybende oplysninger om stillingen kan fås på hjemmesiden www.fdigital.dk og ved henvendelse til Teknisk Chef Kent Berg Hansen: Tlf. 51 38 32 64, E-mail: keha@fdigital.dk.
Ansøgningen skal sendes til: ansogning@fdigital.dk. Ansøgningen skal være på dansk og indeholde dokumentation for dine kompetencer.
I emnefeltet skriver du “ Microsoft Office 365-konsulent”.
Ansøgningsfrist:
Ansøgning på maks. én side samt CV skal være modtaget senest d. 1. juni 2026 kl. 10.00.
Ansættelsessamtaler forventes afholdt løbende og hvis du ikke har hørt fra os senest den 22. juni 2026, er stillingen besat til anden side.
Persondata:
Når du sender en ansøgning til Fælles Digital, samtykker du til, at vi behandler dine oplysninger. Se mere om, hvordan vi behandler dine oplysninger her.