
Tabletoperatør til Pharma-produktion på dag- eller aftenhold
Til vores afdeling i Stenløse, hvor der i dag er 14 medarbejdere, søger vi en operatør til fremstilling af tabletter.
Arbejdsopgaver:
- Opstilling / indkøring og pasning af tabletmaskiner.
- Fejlfinding og optimering.
- Produktionsovervågning og procesmålinger.
- Logbogs- og udstyrsregistrering af udførte aktiviteter.
- Bidrage til udvikling og vedligeholdelse af SOP´er og instruktioner.
Kvalifikationer:
- Gerne erfaring fra tabletproduktion eller lign. job.
- Måske er du tekniker, procesteknolog eller procesoperatør.
- Erfaring med opstilling / indkøring, fejlfinding og betjening af produktionsudstyr.
- Positiv tilgang og ser løsninger fremfor begrænsninger.
- Lægger vægt på et godt og bredt samarbejde på tværs af afdelinger.
- God ordenssans og dokumentationspraksis.
- Flydende dansk i skrift og tale, forstår engelsk.
Arbejdstid:
Efter endt oplæring, som foregår på daghold (37 timer), kan du selv vælge, om du fremadrettet vil arbejde dag eller aften.
Daghold (37 timer): mandag – torsdag kl. 07.00 – 15.30 samt fredag kl. 07.00 – 12.15
Aftenhold (35 timer): mandag – torsdag kl. 14.45 – 23.30
Vi kan tilbyde:
Et job i en solid og velkonsolideret dansk virksomhed, med pensionsordning, frokostordning samt et uformelt arbejdsmiljø.
Tiltrædelse / Ansøgning:
Hurtigst muligt. Ansøgning samt CV bedes sendt pr. e-mail til: persano@persano.dk
Mærk ansøgningen ”Tabletoperatør Stenløse”. Vi indkalder løbende til samtale, og alle ansøgninger behandles med fuld diskretion.
Persano Group er en dansk virksomhed med stolte traditioner. Det er 90 år siden, vi producerede den første krukke creme. Vi driver i dag en af Nordens mest succesfulde virksomheder med speciale inden for personlig pleje, kosttilskud og mundhygiejne. Vi er stolte af vores danske traditioner med konstant fokus på bæredygtig og innovativ teknologi og kvalitet. Vi producerer en bred vifte af kvalitets- og miljørigtige produkter for nogle at markedets stærkeste mærker. Vi råder ikke over egne brands, for os er kunden i fokus.