
Vi søger 1 lærer til fastansættelse med start den 1. august 2026
Vil du gerne være en del af vores fællesskab i naturskønne omgivelser, og har du lyst til en dagligdag med gode kollegaer, skønne elever og masser af hygge og grin, kan du blive vores nye kollega.
Hvem er du?
Hos os er det vigtigt, at undervisningen er kompetent og inspirerende, at du har mod på en god portion relationsarbejde og er nysgerrig. Vi ser gerne, at du er uddannet lærer og har undervisningskompetencer inden for fagene matematik, dansk og de naturfaglige fag på mellemtrinnet og i udskolingen. Har du også undervisningserfaring inden for fagene musik og håndværk & design (primært den ”bløde del”) vil vi glæde os til, at høre dine tanker om disse fag.
Vi sætter stor pris på, at du har gode samarbejdsevner og samarbejder naturligt med elever, kolleger og forældre. Derudover har du lyst til at fortælle, synge, være kreativ og være klasselærer i to klasser. Opgaven som klasselærer står man aldrig alene med, idet vi arbejder med to klasselærere i alle klasser. Vi vil glæde os til at høre, hvad du ellers kan byde ind med - og ikke mindst dine tanker om det at være lærer på en grundtvig-koldsk friskole.
Hvem er vi?
Du bliver en del af et dynamisk lærerteam, hvor vi vægter humor, dialog, samarbejde og kvalitet højt. Hos os tror vi på, at en god og sund udvikling oftest finder sted i mødet med det, der handler om andet og mere end blot dig selv. Vi er beliggende i Faaborg i et skønt naturområde med meget plads til udfoldelse og aktivitet. Vi er en prøve- og karakterfri friskole, hvor der arbejdes med en ligelig vægtning af de kreative, musiske, bevægelsesmæssige og boglige fag. Vi er ca. 200 elever og 25 ansatte.
Hos os er det vigtigt, at man bidrager positivt til fællesskabet - gennem bidraget gør man en forskel for sig selv, for hinanden og for fællesskabet. Vi tror på nærhed og tryghed, hvor man bliver en del af et stærkt fællesskab med ansvarlighed i fællesskabet, omsorg for hinanden og fordomsfri samtale om livets store spørgsmål. Vi ønsker og arbejder for, at vores elever skal blive til “nogen” og ikke til “noget”.
Har man interesse i stillingen, kan man komme til en rundvisning og fortælling om skolen mandag den 4. maj kl. 16.00. Ellers kan man finde yderligere oplysninger om skolen på www.enghaveskolen-faaborg.dk, ligesom skoleleder Stine Brandt Kristiansen eller viceleder Johnnie Frederiksen kan kontaktes på 6261 1270/ 4240 5381.
Ansøgning med relevante bilag sendes som én PDF-fil til info@enghaveskolen-faaborg.dk og den skal være os i hænde senest torsdag d. 12. maj kl. 12.00. Mærk mailen ”ansøgning lærer”. Kommer man i betragtning til stillingen, vil man blive kontaktet onsdag den 13. maj. Samtaler finder sted mandag den 18. maj fra kl. 14.30.
Løn og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og LC.