
Bliv en del af vores operations team (sæson)
Vil du arbejde i en virksomhed, hvor tempo, ansvar og struktur går hånd i hånd med stærke kundeoplevelser? Vi søger sæsonmedarbejdere til vores operations team, hvor du bliver en central del af driften – fra produktion og pakning til levering, opsætning og kundekontakt.
Du vil arbejde på tværs af vores forretning, herunder både Is Til Fest og Cocktail Company, og vi tilpasser dine opgaver efter dine kompetencer og interesser.
Periode: Start hurtigst muligt – slut september
Arbejdssted: Erhvervsvej 17, 2600 Glostrup
Løn: Efter kvalifikationer
Dine arbejdsopgaver
Hos os arbejder vi operationelt og hands-on – og du bliver en vigtig del af at få tingene til at fungere i praksis.
Dine opgaver vil blandt andet inkludere:
- Produktion af isterninger
- Pakning og klargøring af produkter, herunder is og eventudstyr
- Sikring af, at alle ordrer er korrekte og klar til levering
- Levering til kunder (alle ugens dage, med særlig travlhed i weekender)
- Opsætning og nedtagning af udstyr i forbindelse med events
- Oprydning, opvask og andet afsluttende arbejde efter events
- Håndtering af supporttelefon og kundekontakt (kræver flydende dansk)
- Løsning af både små og større udfordringer i driften
- Udpakning, rengøring og kvalitetssikring af udstyr efter brug
Arbejdstider
Arbejdstiden varierer hen over ugen og planlægges i samarbejde med din nærmeste leder:
- Mandag–torsdag: 08:00–16:00
- Fredag–lørdag: 08:00–16:00
- Søndag: 09:00–14:00
Derudover kan der forekomme aften- og nattevagter i weekender i højsæsonen. Ugentlige fridage planlægges løbende.
Vi forventer, at du:
- Har kørekort (B) – dette er et krav
- Taler og forstår dansk flydende (engelsk er en fordel)
- Arbejder struktureret og har sans for detaljen
- Trives i et højt tempo og kan bevare overblikket
- Tager ansvar og følger opgaver til dørs
- Er serviceminded og god til kundekontakt
- Kan tage fat – jobbet er fysisk og kræver løft
Erfaring med varevogn eller liftbil er en fordel, men ikke et krav.
Vi tilbyder
- En alsidig hverdag med ansvar fra dag ét
- Masser af timer i højsæsonen (særligt maj, juni og august)
- Mulighed for dag-, aften- og nattevagter
- Et uformelt og socialt arbejdsmiljø med højt tempo
- Gode kollegaer og stærkt sammenhold
- Frokostordning
Klar til at komme med på holdet?
Send din ansøgning og CV til: Jonas Lillelund, Head of Operations på Jl@cocktailcompany.dk.
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Jonas på ovenstående mail.
Vi afholder samtaler løbende og ansætter, så snart vi finder de rette.
Om os
Is Til Fest leverer isterninger og knust is til private, virksomheder og events i hele landet. Cocktail Company afholder årligt flere hundrede cocktailcatering-events og leverer komplette eventløsninger.