Junior Financial Controller
Vil du kickstarte din karriere inden for økonomi og controlling i en af Danmarks mest traditionsrige og samtidig moderne koncerner?
Bregentved Gruppen søger en ambitiøs Junior Financial Controller, som vil være med til at styrke vores økonomifunktion og sikre et solidt beslutningsgrundlag på tværs af en dynamisk gruppe af virksomheder inden for fødevarer, vedvarende energi, ejendomme og investeringer.
Om jobbet
Som Junior Financial Controller bliver du en del af økonomiteamet på Bregentved Gods. Du får en bred rolle med opgaver på tværs af regnskab, controlling og økonomistyring, og du kommer til at arbejde tæt sammen med Controllere, CFO og øvrige kollegaer i økonomi og drift.
Dine primære opgaver vil bl.a. være:
- Kreditor-, vare-, anlægs- og finansbogholderi på tværs af forretningsområderne
- Understøtte interne processer for bogføringer, betalinger og afstemninger
- Håndtering af moms og afgifter i Danmark
- Review og kvalitetssikring af interne kontroller udført af vores outsourcede bogholderi i Litauen
- Bidrag til måneds-, kvartals- og årsafslutninger
- Intern regnskabsrapportering, herunder månedsregnskaber og årsrapportering
- Generelle bogholderiopgaver med fokus på kvalitetssikring gennem interne kontroller
- Løbende kontakt med driftsledere, samarbejdspartnere og kollegaer
I rollen får du rig mulighed for at præge dine egne arbejdsopgaver og udvikle dig i takt med dine kompetencer.
Hvem er du?
Vi forestiller os, at du:
- Er i gang med eller har afsluttet en relevant uddannelse – fx HD(R), cand.merc., finansbachelor eller tilsvarende
- Har 1-5 års erfaring fra økonomi, controlling, revision eller lignende
- Har stærke analytiske evner og trives med struktur, data og tal
- Er nysgerrig, lærevillig og motiveres af at tage ansvar
- Har erfaring med Excel og gerne økonomisystemer (vi lærer dig resten)
Du behøver ikke have brancheerfaring – vigtigst er din lyst til at lære og din interesse for de forretningsområder, Bregentved Gruppen driver.
Du kommunikerer klart og professionelt på både dansk og engelsk i skrift og tale, og som person er du engageret, imødekommende og motiveret af faglig udvikling. Du trives i en rolle, hvor der løbende er nye opgaver at tage fat på.
Hos Bregentved Gruppen får du:
En spændende og udviklende juniorrolle, hvor du får mulighed for at opbygge stærke kompetencer inden for økonomi og controlling og:
- En alsidig rolle med gode udviklings- og karrieremuligheder internt i Gruppen
- Tæt samarbejde og sparring med erfarne kollegaer samt mulighed for relevant efteruddannelse
- Et uformelt, professionelt og imødekommende arbejdsmiljø, midt i smukke, historiske omgivelser på Bregentved Gods
- Mulighed for at arbejde bredt med controlling, rapportering og økonomistyring på tværs af forretningsområder
- En arbejdsuge på 37 timer med fleksibilitet og mulighed for hjemmearbejde efter aftale
- Løn efter kvalifikationer samt attraktive personalegoder, herunder kantineordning, sundheds- og pensionsordning, firmabetalt telefon og mulighed for hjemmearbejdsplads
Praktisk information
Sted: Bregentved Gods, Koldinghus Allé 1B, 4690 Haslev
Tiltrædelse: 1. juni
Vi behandler ansøgninger løbende, så send gerne din ansøgning og dit CV hurtigst muligt. Vedhæft også relevante eksamenspapirer.
Alle henvendelser behandles fortroligt, og du vil få svar via den mailadresse, du oplyser.
Har du spørgsmål?
Du er velkommen til at kontakte:
- CFO Martin Bjerge +45 30 93 54 53
- HR Business Partner Birgitte A. Lauritzen +45 30 18 87 21
Bregentved Gruppen
Bregentved Gruppen er en moderne, veldrevet og voksende koncern med aktiviteter inden for fødevareproduktion, vedvarende energi og ejendomme.
Økonomiafdelingen er placeret på Bregentved Gods i naturskønne omgivelser, og samtidig i kort afstand til motorvej E47/E55 og ca. 40 minutters kørsel fra København.
Læs mere på www.bregentved.dk.
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.