Storkunde- og partnerskabsansvarlig

Vil du være en del af et team med engagerede og kompetente kollegaer i en spændende virksomhed i udvikling i et marked med stort potentiale, en klar vision om fremtiden, hvor værdierne passion og tillid er omdrejningspunktet?

Er du serviceminded, struktureret og med flair for at opbygge og videreudvikle stærke relationer til vores storkunder, samarbejdspartnere og underleverandører og har du samtidig et ønske om at bidrage aktivt til vores ambitiøse vækstrejse er du måske vores nye kollega? Dit fokus vil være på værdibaseret rådgivning, samt sikre at kunder og partnere oplever høj kvalitet, sammenhæng og forretningsværdi i samarbejdet med Norva24.

Du bliver en del af salgsorganisationen på vores kontor i Brøndby med direkte reference til vores CCO, hvor du får ansvaret for at drive og videreudvikle stærke kundeløsninger, drive mersalg og spille en vigtig rolle i at bygge en stærk porteføljeforretning op.

Jobbet

Vi søger en motiveret og engageret kollega, der vil få en vigtig rolle i at drive, styrke og videreudvikle samarbejdet med vores eksisterende storkunder, samarbejdspartnere og underleverandører. Ligeledes vil du i tæt samarbejde med resten af teamet og driften være ansvarlig for at lukke nye samarbejder med kunder, samarbejdspartnere og underleverandører og sikre effektiv on-boarding og implementering af disse aftaler.

Du vil indgå i en mindre salgsorganisation i Brøndby, hvor fokus er på samarbejde, professionel opgaveløsning, gensidig tillid, humor og en ånd omkring ’Vi hjælper altid’ og hvor vi servicerer både kunder, samarbejdspartnere og ikke mindst vores kollegaer i dagligdagen. Din kontorplads vil være i Brøndby, men hele landet er principielt din arbejdsplads, da vi ser det som en styrke at bruge tid ude ved vores kunder og driftsafdelinger, da det er her værdien og relationerne skabes.

Du vil være bindeleddet mellem kunderne, drift og interne funktioner, som sikrer en stærk relation med fokus på effektiv drift, innovativ tænkning og kommunikation som omdrejningspunkt. Du bliver kundens primære kontaktperson og driver både det strategiske og operationelle samarbejde.

Primære ansvarsområde:

  • Udvikle og styrke relationerne til vores strategiske kunder, samarbejdspartnere og underleverandører.
  • Øge indtjening og omsætning på storkunderne, herunder identificere og realisere mersalg, samt forhandle vilkår og priser efter behov.
  • Stå i spidsen for løbende statusmøder med kunder og samarbejdspartnere, samt sikre at aftalte aktioner kommer i mål mellem møderne.
  • Ansvarlig for forhandling og sikring af optimale kontraktuelle forhold med nye storkunder, samt sikre professionel on-boarding af aftalerne – både internt og eksternt.
  • Derudover understøtter du driften af landsdækkende kunder og bidrager til at optimere ordreflow, dokumentation og faktureringsprocesser, så samarbejdet fungerer effektivt og professionelt.
  • Ansvarlig for at drive indgåelsen af nye strategiske partnerskaber, som kan styrke vores markedsposition.
  • Udbygge vores netværk af underleverandører på landsplan, herunder indgå skriftlige aftaler, sikre at krav og vilkår er på plads og sikre et løbende stærkt og gensidigt samarbejde.

Derudover omfatter opgaverne:

  • Tage ejerskab og være tydelig ambassadør for god kundeservice og købmandskab
  • Udarbejde proces og flowbeskrivelser på vores kommercielle kerneprocesser
  • Deltage i implementere nye tiltag – f.eks. nye processer og procedurer
  • Diverse kundevendte administrative opgaver, som følge af kundeforholdene:
    • Drift og optimering af vores servicerapporter som vi tilbyder storkunderne som dokumentation
    • Ansvarlig for rapporteringer på storkunderne, eksempelvis ESG, CO2, Code of Conduct osv.
    • Foretage løbende kundeanalyser
    • Tovholder på sikkerhedsgodkendelser af vores operatører, som er et krav på visse kunder
    • Affaldsregistrering på visse storkunder og kontorer
  • Tovholder og ansvarlig for videreudvikling af vores vagttelefonløsning (ekstern leverandør)
  • Støtte op om tilbudsgivning i forbindelse med offentlige udbud ved behov

Profil

Vi søger en kommercielt stærk og relationsskabende profil med min. 5 års erfaring fra lignende stillinger, der motiveres af at arbejde med strategiske kunder og langsigtede partnerskaber. Du trives i en rolle med mange kontaktflader og evner at skabe tillid og værdi i samarbejdet – både eksternt og internt.

Du har erfaring med storkunder, Key Account Management eller lignende roller og har en solid forretningsforståelse. Du er vant til at arbejde struktureret med salg, opfølgning og udvikling af kundeporteføljer, og du evner at omsætte kundebehov til konkrete løsninger, der skaber værdi for begge parter.

Som person er du proaktiv, struktureret og tager naturligt ejerskab for dine opgaver. Du formår at holde overblik over komplekse samarbejder og sikre fremdrift – også når mange interessenter er involveret. Samtidig er du en stærk kommunikator, der kan begå sig på alle niveauer og skabe klare forventninger i dialogen med kunder, samarbejdspartnere og kollegaer.

Du har en analytisk tilgang til dit arbejde og arbejder databaseret med opfølgning, rapportering og optimering. Det falder dig naturligt at identificere forbedringsmuligheder og bidrage til udvikling af processer og arbejdsgange.

Endelig har du et stærkt service- og købmandskab, hvor du både har fokus på at skabe gode kundeoplevelser og sikre en sund og lønsom forretning.

Du motiveres af at være en del af en organisation i udvikling og bidrager aktivt til at løfte både samarbejde, kvalitet og resultater. Du kan være selvkørende, men ser værdien i at samarbejde som et team med dine kollegaer. Du er ikke bange for konflikter og ser ’de ærlige og svære samtaler’, som en mulighed for at styrke relationen og udvikle kunder, samarbejdspartnere og kollegaer – samt dig selv.

Du er stærk i IT, behersker MS Office pakken, samt er vant til at benytte AI til optimering af arbejdsgange. Hvis du har kendskab til Visma Business og CRM, er det et plus.

Det er desuden en klar fordel, hvis du har erfaring fra lignende servicevirksomheder, eksempel ejendomsservice og facility management, affaldshåndtering og miljøservice, entreprenør- og anlægsbranchen, industriel service el. lignende.

En spændende rejse venter

Du vil få en central rolle i en spændende virksomhed, hvor kulturen er entreprenant og er kendetegnet ved stærke specialister, positiv indstilling og et stort engagement.

Du vil få både faglige og personlige udfordringer, og din personlige udvikling vil være sikret blandt dygtige og engagerede kollegaer i en flad organisationsstruktur med et uformelt arbejdsmiljø, hvor en dag sjældent ligner hinanden.

Har du spørgsmål?

Har du spørgsmål til stillingen så kontakt til CCO Anna-Tine Iversen på telefon 51 38 74 30.

Vi har ingen ansøgningsfrist, men lukker stillingen, når vi har fundet den rette kandidat, så send gerne din ansøgning så hurtigt som muligt.

Send din ansøgning via linket.


Norva24 er en del af Nordeuropas største leverandør af ydelser inden for kloak- og industriservice og med en ambition om at vokse, både lokalt i Danmark og generelt i Europa.
Lige nu er vi totalt over 2000 medarbejdere i Norden og Tyskland – heraf knap 275 på tværs af Danmark, hvor markant lokal tilstedeværelse er et væsentligt parameter for succes, hvilket vores slogan Vi hjælper altid! også signalerer.


Du kan læse mere om os på norva24.dk.


Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.