Vi søger ny leder til Danmarks bedste plejehjem 2025.

Voel Friplejehjem søger efter en leder, hvor omsorg og nærvær vil være målestok for hverdagen og for personalet. Du vil stå i spidsen for et veldrevet plejehjem med et godt renommé.

Du skal gennem ledelse af medarbejdere og i samarbejde med beboere og bestyrelse tage udgangspunkt i plejehjemmets værdigrundlag. Værdier danner rammen om et godt og trygt sted at bo og et Friplejehjem, som er en attraktiv arbejdsplads for medarbejdere med høj faglighed. Det er vores mål, at beboerne oplever stedet som deres hjem, hvor de har en tryg og indholdsrig hverdag. Det er derfor vigtigt, at huset opleves som et godt sted at være og komme til. Et sted med mulighed for samvær og aktiviteter i et varmt og åbent miljø for alle, der kommer i huset. Vi er et hus, der er godt integreret i lokalsamfundet og et hus, hvor mange frivillige kommer.

Voel Friplejehjem har en administrationsaftale med Danske Diakonhjem, som støtter dig med råd og vejledning om administrative, tekniske og personalemæssige forhold. Du vil som leder få ansvar for at videreføre det konstruktive samarbejde, som allerede er opnået med Silkeborg kommune.

Vi forventer at du:

  • Har relevant, gerne sundhedsfaglig uddannelse.
  • Har kendskab til plejehjemsområdet.
  • Har kompetencer og lyst til at tage det administrative og økonomiske ansvar.
  • Har fokus på fortsat god trivsel i huset.
  • Har ledererfaring og evt. lederuddannelse, der gør, at du kan videreføre det gode arbejde med medarbejdertrivsel og -udvikling.
  • Har viden om og forståelse for de politiske og faglige udfordringer, man kan møde som leder af et Friplejehjem.
  • Er en synlig, dynamisk og struktureret leder med empati og er aktiv deltagende i livet på plejehjemmet.

Vi tilbyder:

  • Mulighed for at stå i spidsen for et velfungerende Friplejehjem.
  • En god og tryg arbejdsplads med de mest fantastiske medarbejdere.
  • Et aktivt hus, hvor både beboere, frivillige og pårørende er aktivt deltagende i hverdagen.
  • En aktiv støtteforening med et stort antal medlemmer.
  • En bestyrelse, der støtter op om dagligdagen med et godt og konstruktivt samarbejde.
  • En sundhedsordning og rabatordninger til personale.
  • Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.

Om Voel Friplejehjem:

Friplejehjemmet er en selvejende institution, der åbnede i 2021. Huset er oprettet med stor opbakning fra lokalsamfundet og har 30 plejeboliger. Det ligger i et naturskønt område i Voel by.

Læs mere om huset her: www.voelfriplejehjem.dk

Kontakt:

Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte nuværende leder, Lone Lei (29432634), eller bestyrelsesmedlem Jens Vase (40744595).

Ansøgningsfrist onsdag den 15. april 2026.

Samtaler forventes afholdt i torsdag d. 23/4 2026.

Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.