
Teamleder til Kundeservice
Vil du stå i spidsen for at udvikle en stærk kundeservice, der skaber høj kvalitet og ensartet service for borgere og kunder?
HTK Forsyning søger en teamleder til kundeservice, der kan kombinere driftssikker ledelse i hverdagen med udvikling af arbejdsgange, kompetencer og serviceniveau på tværs af affald, vand og spildevand.
Du får ansvar for et team på ca. 4 medarbejdere og refererer til økonomi- og kundechefen i HTK Forsyning. Du indgår i forsyningens ledergruppe på lige fod med de øvrige driftsledere for vand og spildevand og cheferne. Samtidig bliver du en synlig og tilgængelig leder i kundeservice, hvor du også deltager i den daglige betjening af kunder via mail og telefon.
Om HTK Forsyning
HTK Forsyning er det samlede navn for forsyningen, der varetager driftsaktiviteter for affald og genbrug samt vand og spildevand i Høje-Taastrup Kommune. Affald med tilhørende kundeservice blev pr. 1. januar en del af HTK Forsyning, og det er tanken, at selvom affald naturligt fylder mest i kundeservice, skal funktionen fremadrettet også varetage kundeservice for vand- og spildevandsområdet. HTK Forsyning er ejet af Høje-Taastrup Kommune og arbejder for at levere stabile og effektive forsyningsydelser til borgere og virksomheder.
Dine primære opgaver
- Lede og organisere den daglige drift i kundeservice, herunder opgaveplanlægning, prioritering og bemanding.
- Daglig kontaktperson og opfølgning på kontrakten med vores leverandører, primært til renovatøren, der indsamler affald og genbrug
- Udvikle og implementere serviceniveau samt etablere systematik for opfølgning, måling og rapportering af resultater i form af KPI’er m.v. (fx svartider, kvalitet, første-gangs-løsning).
- Håndtere og følge op på komplekse kundehenvendelser samt sikre professionel og ensartet kundedialog.
- Opbygge og vedligeholde et solidt vidensgrundlag hos kundeservice om affald, vand og spildevand – herunder afregning af forsyningsarterne – og omsætte regler og processer til praksis.
- Planlægge og gennemføre oplæring og kompetenceudvikling af medarbejdere, herunder udarbejde og vedligeholde FAQ, standardsvar og interne vejledninger.
- Bidrage til at udvikle teamets samarbejde, kultur og organisering, så kundeservice fungerer som en stærk, samlet enhed i HTK Forsyning.
- Deltage i det daglige arbejde i kundeservice med besvarelse af kundehenvendelser på bl.a. telefon og mail – samt poste nyheder på hjemmeside og SMS m.v.
Vi forestiller os, at du
- Har relevant erfaring fra forsyningsområdet – gerne med kundeservice inden for vand/spildevand og/eller affald samt tilhørende afregninger.
- Har ledererfaring eller tydelige ledelseskompetencer og trives med at skabe struktur, retning og opfølgning i en hverdag med mange henvendelser.
- Er en der går foran og får andre til at følge med, går bagved og bakker op og understøtter samt går ved siden af og arbejder med.
- Arbejder datadrevet og kan omsætte mål og KPI’er til praktiske arbejdsgange, målinger og forbedringer.
- Er robust og selvstændig og kan håndtere vanskelige sager med ro, tydelighed og ordentlighed – også når der er pres på.
- Kommunikerer klart og serviceminded, både skriftligt og mundtligt, og kan sikre høj kvalitet i standardsvar, vejledninger og FAQ.
- Trives med at være en del af driften.
Vi tilbyder
- En nøgleposition, hvor du får stor indflydelse på at opbygge og styrke kundeservice med et tydeligt serviceniveau, løbende forbedringer og stærk vidensdeling.
- Et tæt samarbejde med økonomi- og kundechef samt forsyningens ledergruppe – og en central rolle i samspillet med driftsområderne for vand og spildevand.
- Et meningsfuldt arbejdsområde med stor betydning for borgere, miljø og driftssikkerhed.
- En arbejdsplads med fokus på faglighed, ordentlighed og samarbejde.
- En hverdag, hvor tingene ikke er “givet på forhånd”. Vi er ved at bygge en del nyt op, og dine ideer og erfaringer vil derfor få betydning for de fremtidige løsninger. Kundeservice har stor viden på affaldsområdet, mens vand og spildevand er nye områder, som skal implementeres i kundeservice.
- Engagerede kolleger og en arbejdsplads med en klar og meningsfuld mission; at få hverdagen til at fungere for dem, der bor og driver virksomhed i kommunen.
Praktisk information
Tiltrædelse: 1. juni 2026. Gerne før hvis muligt.
Ansøgningsfrist: 13. april 2026
Arbejdssted: Lervangen 35D, 2630 Taastrup
Omfang: Fuldtid
Du bliver ansat efter KL’s overenskomst, og som medarbejder hos os får du adgang til en række personalegoder, herunder kantineordning og en aktiv personaleforening, der løbende arrangerer sociale aktiviteter og tilbud.
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte økonomi- og kundechef Carsten W Hansen på 40 33 76 42 eller cwh@htkforsyning.dk. OBS. Jobbet søges via ansøgningslinket "Ansøg".
Vi forventer at afholde samtaler i uge 16 og 17.
Der kan indgå indhentning af referencer som en del af rekrutteringsprocessen.
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.