
Respiratoriske medarbejdere søges
Til vores respiratoriske teams i Region Hovedstaden og Region Sjælland
Vil du have et job, hvor du gør en mærkbar forskel – og hvor der er tid til nærvær, relationer og faglighed?
Hos ActivCare søger vi respiratoriske medarbejdere til vores respiratoriske teams. Vi ansætter både fuldtid og deltid, og stillingen er også velegnet som sommerferiejob.
Om jobbet
Du bliver en del af et fast team omkring en borger i eget hjem, hvor din vigtigste opgave er at skabe tryghed, stabilitet og ro i hverdagen. Alle vagter er vågne vagter, og du arbejder inden for syns- og høreafstand, så borgeren altid er i trygge rammer.
Vagterne er typisk på 8–12 timer og kan ligge både på hverdage og i weekender. Arbejdet er ikke fysisk hårdt, og der er som regel god tid til vagtens opgaver.
Du har mulighed for faste vagter og/eller selv at byde ind på vagter via et let tilgængeligt kalendersystem.
Oplæring og certificering – vi klæder dig godt på
Du behøver ikke have erfaring med respiratorisk arbejde på forhånd. Vi sørger for et trygt og grundigt forløb:
- Sidemandsoplæring hos borger sammen med erfarne kollegaer
- Fuld løn under oplæring
- Efter oplæring bliver du certificeret via Respirationscenteret på Glostrup Hospital
Vi håber, du kan sige ja til det her:
- Du er omsorgsfuld, rolig og ansvarsbevidst
- Du trives med faste rammer og tæt samarbejde i et team
- Du har lyst til at lære nyt og udvikle dig fagligt
- Du kan hjælpe med personlig pleje (oplæring gives)
Bil/kørekort er ikke et krav, men kan være en fordel afhængigt af borger og vagtplacering.
Det får du hos os
- Et arbejde med mening, nærvær og relationer
- Et stærkt fællesskab med god holdånd – du står aldrig alene
- Grundig oplæring og tydelige rammer
- Certificering og kompetenceudvikling inden for et specialiseret område
- Løbende sparring med teamledere
- Ordentlige ansættelsesvilkår med løn, pension og øvrige goder
- Løn hver 14. dag
- Mulighed for at blive en livsvigtig hjælp for et andet menneske
Lyder det som noget for dig?
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Hanne på tlf. 53 62 32 73, dog ikke om onsdagen. Vi afholder samtaler løbende og glæder os til at høre fra dig.
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.