Regnskabsassistent

Er du vores nye kollega? Er du skabt til regnskab? Og er du selvstændig, smilende og ikke mindst optaget af at yde service i verdensklasse, så er du måske lige den, vi leder efter.

DanskHåndbold søger en regnskabsassistent, som ønsker at bidrage til udvikling af både DanskHåndbold og håndboldfælleskabet i hele Danmark.

Om DanskHåndbold

DanskHåndbold er meget mere end bare Landshold og guldmedaljer. Vi har udover vores landshold blandt andet beachhold, ungdomshold, håndboldskoler, trilletrolle tilbud, etc. I alt tæller vi ca. 710 foreninger og mere end 118.000 medlemmer og over 18.000 frivillige – med andre ord, vi er en organisation med alt, hvad det indebærer.

For at sikre, at vi er tæt på vores foreninger, som er repræsenteret i hele landet, har vi udover kontoret i Brøndby og Aarhus også fire regionskontorer.

Til vores økonomiteam søger vi en regnskabsassistent.

Økonomiteamet består i alt af tre regnskabsassistenter, en studentermedhjælper, en controller, en lønadministrator samt økonomichefen.

Dine arbejdsopgaver vil blandt andet være

  • Finans, debitor- og kreditorbogholderi
  • Afstemninger
  • Dommerafregninger og fakturering til foreninger
  • Kvartalsrapportering
  • Klargøring af materiale og kontakt til revision
  • Kontakt til regionschefer og foreninger
  • Ad hoc-opgaver

Vi ønsker, at du

  • har en god regnskabsmæssig forståelse og ”brænder for faget”
  • har praktisk erfaring med bogføring og afstemninger i en økonomiafdeling
  • er regnskabsuddannet
  • er ansvarsbevidst og selvstændig
  • er god til IT, erfaren bruger af diverse økonomisystemer (vi benytter Dynamics 365 Business Central) og Excel
  • har mod på nye udfordringer
  • har gode kommunikationsegenskaber, så vores mange samarbejdspartnere oplever en kompetent og positiv betjening
  • er struktureret, engageret, fleksibel og bidrager til et positivt arbejdsmiljø

Vi tilbyder

et afvekslende job i en levende organisation, hvor vi har fokus på at udvikle os, så vi kan gøre det lidt bedre og yde den bedste service til vores kunder og kolleger.

Du kan få stor indflydelse på din egen dagligdag og være med til at sikre afdelingens udvikling, og der er gode muligheder for både faglig og personlig udvikling. Arbejdsmiljøet bærer præg af passionerede kolleger, som alle arbejder for og med vores fælles værdier, som er begejstring, udvikling, fællesskab og ansvarlighed.

Løn- og ansættelsesvilkår

Løn efter kvalifikationer og personalegoder i henhold til personalehåndbog.

Stillingen er fleksibel i forhold til placering og kan varetages fra vores kontor i enten Brøndby eller Aarhus. Dit primære arbejdssted bliver enten vores kontor i Brøndby eller Aarhus – afhængigt af din bopæl.

Skulle du have spørgsmål, er du velkommen til at kontakte økonomichef Per Lauritsen på

Mobil 2536 2632 eller e-mail per@danskhaandbold.dk.

Ansøgning

Send din ansøgning via QuickApply-knappen "Ansøg" senest 14. april 2026.

Stillingen ønskes besat senest 1. juni 2026. Der vil være samtaler 20. april i Brøndby og 21. april i Aarhus. Evt. anden samtale vil blive afholdt 27. april eller 28. april.

Læs mere om DanskHåndbold på vores hjemmeside: www.danskhaandbold.dk.

Vi glæder os til at høre fra dig og opfordrer alle med de rette kompetencer at ansøge.

#sammenforholdet

Per Lauritsen, økonomichef

DanskHåndbold - Brøndby

Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.