
Leder til Børnehaven Lykkesholm
Vil du stå i spidsen for en fagligt stærk, hjertevarm og udviklingsorienteret børnehave, hvor relationer, faglighed og børnenes perspektiv er omdrejningspunktet?
Børnehaven Lykkesholm søger en nærværende og nysgerrig leder, som kan videreudvikle vores pædagogiske retning, styrke fællesskabet og fortsat sikre høj kvalitet i hverdagen.
Om Børnehaven Lykkesholm
Lykkesholm er en selvejende børnehave beliggende i en smuk, gammel villa ved Gentofte Sø. Vi er normeret til 55 børn i alderen 3-6 år, fordelt på fire grupper. Udover at være børnehave fungerer vi som kompetencecenter for sprog og kommunikation for Gentofte Kommune. I Lykkesholm har vi derfor i alt 10 pladser forbeholdt børn med sproglige og kommunikative udfordringer, samt børn med AFS (autismespektrum-forstyrrelser).
Vores pædagogiske praksis tager udgangspunkt i børns ressourcer, kompetencer og perspektiver, og vi arbejder systematisk med at styrke trivsel, fællesskab og læring. Anerkendelse, respekt og omsorg er gennemgående værdier i huset.
Vi er en del af LIVSVÆRKs paraply og samarbejder herigennem med andre institutioner om faglig udvikling, ledelsesnetværk og kvalitetsarbejde.
Børn og personale ønsker
- at du er børnenes advokat
- at du er fagligt velfunderet og udviklingsorienteret
- at du er synlig i den pædagogiske hverdag og tæt på praksis
- at du tør lede – og tør inddrage personale i beslutningsprocesser
- at du er nysgerrig, lyttende, empatisk og en god sparringspartner
- at du ser forskellighed og ligeværd som styrker
Vi tilbyder
Et meningsfuldt og alsidigt lederjob, hvor du gør en reel forskel – i smukke omgivelser, i en fagligt stærk organisation og med Ledelsesstøtte fra LIVSVÆRK samt adgang til faglige netværk og sparring. Du får en stabil og engageret bestyrelse, der respekterer dit ledelsesrum, engageret personale, mulighed for faglig udvikling og et varmt, levende børnemiljø. Lykkesholm er en fagligt stærk organisation med høje ambitioner for pædagogik, udvikling og trivsel, og med et engageret personale, som ønsker en samarbejdende og nærværende leder.
Dine opgaver
Som leder bliver du ansvarlig for:
- den pædagogiske retning og faglige kvalitet
- at fortsætte den gode dialog og samarbejde med bestyrelsen
- personaleledelse, trivsel og kompetenceudvikling
- forældresamarbejde og kommunikation
- økonomi- og driftsansvar i samarbejde med administrationen
- videreudvikling af Lykkesholm som kompetencecenter for sproglig udvikling og AFS
- arbejdsmiljø og et sundt, inkluderende fællesskab for børn og medarbejdere
Din profil
Vi forestiller os, at du er pædagoguddannet, har lederuddannelse og -erfaring samt erfaring med dagtilbud og såvel personale- som pædagogisk ledelse. Du leder med både hjerte og retning og skaber følgeskab gennem tydelighed, faglighed og varme. Du formår at arbejde strategisk, men samtidig stå stærkt i den relationelle og nærværende ledelsesopgave. Du trives i en selvejende ramme og kan navigere i samarbejde med kommune og paraplyorganisation.
Nysgerrig på jobbet?
Yderligere oplysninger og spørgsmål til stillingen fås ved henvendelse til generalsekretær i LIVSVÆRK Ebbe W. Lorenzen, tlf. 2464 0568, Bestyrelsesleder Kirsten á Rogvi,tlf. tlf. 4240 6235 og Konstitueret leder Camilla Hribar-Parkhøi, tlf. 2499 7380.
Du kan søge yderligere oplysning på Lykkesholms hjemmeside og www.livsvaerk.org.
Løn og ansættelsesvilkår
Stillingen er på 37 timer uden højeste tjenestetid. Aflønning finder sted i henhold til KL’s overenskomst. Lønniveauet vil ligge på løntrin 42 med tillæg alt efter funktioner, erfaringer og kvalifikationer, samt pension.
Stillingen ønskes besat pr. 1. august 2026 eller snarest derefter.
Hvis du synes at ovenstående lyder som noget for dig, så hører vi gerne fra dig med det samme og senest den 1. maj 2026. Vi forventer at afholde samtaler i løbet af maj. Send din ansøgning via knappen "Ansøg".
Når du sender din ansøgning via Jobindex, giver du samtidig samtykke til, at den videresendes til ansættelsesudvalgets medlemmer, som er forpligtet til at behandle den fortroligt. Du giver endvidere samtykke til, at vi registrerer de personlige oplysninger, du har anført inkl. eventuelt billede.
Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan levere en anmærkningsfri børneattest og en tilfredsstillende straffeattest.
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.